Nyhed

Henrik Marstal udsender nyt soloalbum

GAFFA.dk – alt om musik

I dag, den 20. august 2020 kommer et nyt album med musikeren, forfatteren, debattøren og Ibens-bassisten Henrik Marstal på gaden. Det udkommer under Marstals alias Starchild #2, og albummet er det femte i rækken siden debut'en jung/ster fra 2014.

Albummets titel 1 + 1 + 1 + 1 siger måske ikke meget, men er alligevel en diskret hentydning til, hvad man kan forvente af det musikalske indhold. Der er fire tracks på albummet, og stilen er minimalistisk og konceptuel. Hvert track hedder ganske enkelt 1 + 1 + 1 + 1 del ét, to, tre og fire, og de har alle en varighed på 11 minutter og 11 sekunder – altså 11:11, også som reference til titlen og konceptet.

Med til del et følger en video af Ulrik Møller, der ligeledes skildrer en minimalistisk og meditativ form for trance. Videoen viser en optagelse af en køretur gennem tunneller og smukke landskaber og kan ses ved at klikke på dette link.


I en pressemeddelelse gives der lidt baggrund til konceptet bag albummet: ”I sin umådelige enkelhed var udregningen udtryk for en helt ny indsigt, da Marstal allerede som fire-årig begyndte at fundere nærmere over den. Tallet fire havde nemlig hans helt særlige interesse, eftersom han var del af en søskendeflok bestående af to par tvillinger: ham selv og hans tvillingesøster efterfulgt af to ét år yngre tvillingebrødre.”

”Albummet søger tilbage til denne tidlige del af Marstals barndom, hvor hans interesse for ikke blot tal, men også ord, musik og narrativer blev vakt. Han husker tilbage på denne del af sit liv som en periode, der ligesom albummets musik var statisk, men alligevel præget af meget langsomme forandringer.”

LÆS OGSÅ: 20 spørgsmål til professoren: Henrik Marstal


Albummet er komponeret, produceret og arrangeret i Valby, København, i 2018 og 2019 af Henrik Marstal, der spiller cello, klaver og marxofon, ledsaget af effektpedaler og bearbejdede, fundne lyde.

ANNONCE