Nyhed

The Drums besøger Vega

Den hypede gruppe lægger vejen forbi København til juni

Den amerikanske gruppe The Drums har kun udsendt en ep og et par singler, men den har alligevel haft gennemslagskraft nok til at kunne skaffe dem masser af rotationer på P3 herhjemme og BBC i England, hvor dj'en Zane Lowe udråbte singlen "Best Friend" til "The Hottest Record In The World".

Sangen er gruppens seneste udspil, men bandet blev allerede stærkt profileret på dansk radio, da P3 gjorde debutsinglen "Let's Go Surfing" til Ugens Uundgåelige. Begge sange har fungeret som optakt til gruppens debutalbum, der forventes at blive udsendt til juni.

Samtidig er der mulighed for at opleve bandet live, når de 2. juni lægger vejen forbi Lille Vega. Forsalget til koncerten starter fredag den 19. marts via www.billetlugen.dk.


ANNONCE