"Imagine There's No Hunger" er titlen på Hard Rock Cafés kampagne, der skal samle penge til WhyHunger
Den 1. november startede kampagnen "Image There's No Hunger", som er et samarbejde mellem Hard Rock Café København, Yoko Ono Lennon og WhyHunger. Samarbejdet er indgået for at skabe opmærksomhed og bidrag til WhyHunger, som arbejder mod børns sult og fattigdom. Kampagnen består i salg af en række John Lennon Artist Spotlight T-Shirts samt andre Lennon-inspirerede varer, der bliver forhandlet i Hard Rock Café København og på www.hardrockcafe.com.
Hard Rock Café skriver følgende om kampagnen:
"I 1971 udgav John Lennon sin sang 'Imagine', og gav handlekraft til hvert individ i verden til at forestille sig en verden i fred, en verden uden fattigdom. Årtier senere, hvor verden fejrer det der ville have været hans 70-års fødselsdag, giver Lennons sange stadig indflydelse og inspiration. Lennons vision af en bedre verden lever videre, idet hans kone, kunstner og musikeren Yoko Ono Lennon samarbejder med Hard Rock Cafe København omkring Imagine There's No Hunger-kampagnen, en global kampagne der støtter WhyHunger i dens kamp mod børns sult og fattigdom verden over. Dedikeret til vores Love All – Serve All motto, vil udbyttet fra Hard Rocks kampagne direkte hjælpe WhyHunger og dens græsrods-partnere over hele verden i håbet om at finde en langtids-løsning gennem bæredygtig landbrug."
Fundamentet for salget er som sagt en ny John Lennon Artist Spotlight T-shirt, en særlig pin der kun forefindes i et begrænset antal, ligesom der man kan købe et velgørenheds-armbånd. Overskuddet fra salget vil blive doneret direkte til WhyHunger til gavn for lokale græsrods-partnere. Det er blandt andet Pathfinder Academy i Kenya, Pattanarak Foundation i Thailand, City of Joy i India og MPP i Haiti. Hver enkelt græsrods-partner fokuserer på ofre af fattigdom og hjælper med at undervise i bæredygtig dyrkning af afgrøder samt selvstændig arbejdskraft for fremtiden. Yoko Ono udtaler selv om samarbejdet:
"John Lennon, min mand, havde en vision om en verden fri for sult, levende i fred for altid. Sammen lad os forestille os, at der ikke er nogen sult. Forestil en verden hvor alle børn har nok mad at spise. Forestil en verden, hvor maden børn spiser er sund og nærende. Forestil en verden, hvor vores ungdom sætter en ære i at vokse, høste og sælge god mad. Vi kan få sådan en verden til at eksistere ved at gøre det sammen, med hårdt arbejde, kærlighed og overbevisning. Imagine!"
Kampagnen "Imagine There's no Hunger" startede den 1. november, og produkterne, hvor alt overskuddet går til WhyHunger, kan købes i Hard Rock Café København eller på www.hardrock.com.