Nyhed

Det går godt for René Difs Forrest Gump-færd

GAFFA TV har fanget Aqua-manden, der kan fortælle, at han har samlet en kvart million kroner ind til kræftramte børn

I mandags påbegyndte René Dif sin gåtur inspireret af filmen "Forrest Gump" for at hjælpe danske børn med kræft. Dif er godt i gang med at vandre fra København til Skagen, hvor han blandt andet besøger en af børnekræftafdelingerne på de danske sygehuse samt aflægger en børnekræftramt familie et besøg.

I går var René Dif et smut forbi Århus, hvor han kunne fortælle til GAFFA TV, at han i skrivende stund har samlet 250.000 kroner ind til organisationen Familier Med Kræftramte Børn. Roskilde Festival har desuden berettet, at de håber på at kunne overdrage yderligere 50.000 kroner til Dif, når han kommer til Skagen på lørdag.

Du kan se og høre René Dif fortælle om sin tur på GAFFA TV, og du kan støtte Familier Med Kræftramte Børn her.


 

ANNONCE