Nyhed

Health til Danmark

Det amerikanske støj-rock orkester giver i november måned koncerter på begge sider af bæltet

De L.A.-baserede støjrockere fra Health vender til november tilbage til landet, hvor de kan opleves i både Århus og København. Health høstede store roser efter deres hæsblæsende koncert på sommerens Roskilde Festival, en koncertoplevelse som GAFFAs egen anmelder Jesper Buhl blandt andet beskrev som "skræmmende sublim og sublimt skræmmende".

Health er blandt andet kendt for deres eksperimenterende støjunivers, og tidligere på året udsendte de pladen "Disco 2", som er en remixudgivelse af deres andet album fra "Get Color" fra 2009. På "Disco 2" medvirker en lang række kunstnere, heriblandt Crystal Castles og Gold Panda, der alle giver deres bud på Health-numrene fra "Get Color". Begge de omtalte albums høstede fem-stjernede anmeldelser her på siden.

Når Health går på scenen til november, kan man efter sigende forvente sig en omgang indtagende og uimodståelig larm på flere planer, hvor støjrock blandes med elektroniske elementer, industrielle poprytmer og drømmende monotone vokaler.


Se mere om Health her.

Health kan opleves live følgende datoer:

2. november, Musikcaféen, Århus


3. november, Loppen, København

ANNONCE