Nyhed

Beach Boys er klar til at udgive de gådefulde "Smile Sessions"

"The Smile Sessions" udgives til november

Tidligere på året skrev vi her på GAFFA, at The Beach Boys-albummet "Smile" var på vej. Albummet skulle have været opfølgeren til "Pet Sounds" fra 1966, men efter et halvt års arbejde blev det meste af materialet droppet, og albummet blev aldrig udgivet. Men nu udsender medlemmerne Al Jardine, Mike Love og Brian Wilson indspilningerne under titlen "The Smile Sessions".

I 2004 tog Wilson atter fat i det henlagte materiale, og sammen med Dyke Van Parks genindspillede de materialet til et soloalbum, der fik titlen "Smile". Det originale materiale er med enkelte undtagelser blev aldrig udgivet officielt, før nu.

Ifølge bandmedlemmerne præsenterer "The Smile Sessions" en grundig oversigt over indspilningerne til The Beach Boys' gådefulde album. 

Albummet udgives som 2-dich lift-top boks, dobbelt vinyl, digitalt album, iTunes lp-formater, som indeholder en tilnærmelse af, hvad der skulle være det færdige "Smile"-album. Andre højdepunkter og bonusnumre, som blandt andet demoer og stereo-mix, er ligeledes inkluderet.

En udvidet boks-udgave vil også blive udgivet både fysisk og digitalt. Denne udgave byder på de vigtigste "Smile"-numre samt fire cd'er bestående af legendariske numre med ny lyd, en dobbelt vinyl og to 7" vinyl-singler. Med boksen får man også en 60-siders bog med sjældne billeder og minder fra gruppens arkiver samt nyskrevne essays af medlemmerne, historiker og forfatter Domenic Priore og mange andre af indercirklens deltagere.       

Grafikken til "The Smile Sessions" fysiske og digitale udgivelser er blevet skabt med inspiration af beat-pop kunstneren Frank Holmes' oprindelige lp-omslag. 

"The Smile Sessions" udgives 1. november på Capitol/EMI, som:

- "The Smile Sessions"  2-disc udgave plus en limited Smile-tshirt.  
  - "The Smile Sessions" 2-disc udgave plus en limited signeret litografi
- "The Smile Sessions" limited edition boks-sæt med  et oplyst Smile-shop-vindue på låget , signeret
- "The Smile Sessions" limited edition boks-sæt med et oplyst Smile-shop-vindue på låget, signeret, og et special lavet Smile-surfbræt af Hobie
I 2012 fejrer The Beach Boys og Capitol/EMI gruppens 50 års fødselsdag.
 
ANNONCE