Den karismatiske frontfigur i Throbbing Gristle vil ophæve modsætningerne mellem kønnene
I november optrådte sangeren Genesis P. Orridge fra kultgruppen Throbbing Gristle på Statens Musuem for Kunst til et arrangement under CPH:DOX-festivalen (læs anmeldelse her). I den forbindelse fik GAFFA et langt interview med den karismatiske personlighed, der blandt andet er kendt for at ville nedbryde modsætningerne mellem kønnene.
Genesis P. Orridge fortalte blandt andet om sine tanker om det pandrogyne‚ altså det at forene de to køn i en slags fælleskøn. Han tog udgangspunkt i sin afdøde hustru Lady Jaye:
– Men vi nåede at arbejde på en smuk idé sammen, tanken om det pandrogyne, idéen om at mennesket bør udvikle sig mod et højere stadie. Alle med blot en smule hjerne kan se, at vi som art står ved en korsvej, hvor vi kan vælge mellem udryddelse og overlevelse. For at overleve må vi udvikle os, og skal vi udvikle os, da må vi forberede os på forandringer, også gennem genmanipulation, plastisk kirurgi, etc. Vi bør takke ja til alt, der kan forandre os på positiv vis.
Kan du fortælle lidt mere om det pandrogyne eksperiment, du og Lady Jaye satte i gang? Hvad var tankerne bag, hvad gjorde I undervejs?
– Det begyndte i privatsfæren. Den første dag vi mødtes, gav hun mig noget af sit tøj på, hun mente, at jeg altid burde have været kvinde. Det undrede mig en smule, men på den anden side, så havde jeg jo altid været lidt androgyn. Men det var kærlighed ved første blik mellem os, hun kunne ikke bede mig gøre noget, som jeg ville sige nej til. Vores valgsprog lød, "er der en skrænt, så spring ud." Vi begyndte at spejle hinanden, i måden vi gik klædt, men også følelsesmæssigt. Og så var vi så heldige at bruge samme skostørrelse.
– Vi begyndte at spekulere mere og mere over hvorfor vi havde det så godt med at ligne hinanden, og måske findes der forskellige måder at udtrykke ultimativ kærlighed på. Den mest almindelige går naturligvis på at man gifter sig og får børn – et barn er jo resultatet af to mennesker, der elsker hinanden så højt, at de sammen skaber et nyt væsen. Men vi ønskede ikke børn. I stedet spekulerede vi på om ikke vi i stedet kunne skabe et nyt væsen, der ganske simpelt var os begge.
– Den tanke sendte os i retning af Burroughs (amerikansk forfatter 1914-97, red.), Gysin (engelsk forfatter, kunstner med mere 1918-86, red.) og Den Tredje Bevidsthed. Når de to arbejdede sammen, så hævdede de, at hjernen bag ikke var Burroughs, ikke var Gysin, men en helt ny entitet, den såkaldt Tredje Bevidsthed. Vi tænkte så, "hvorfor ikke gå videre med den idé? Hvorfor ikke gå videre med cut-up-teknikken?"
– Måske kan man også skære bevidstheden op og skabe en art tredje entitet, en pandrogyn skabning. Vi begyndte at arbejde mere konkret med idéen, finde ud af hvordan noget sådant kunne gøres, føres ud i livet. Burroughs spurgte engang til hvor kontrollen findes, om det er muligt at lokalisere og kortslutte den. Hvordan kortslutter man DNA-kontrol? Vi begyndte gradvist at opfatte DNA som en slags optagerenhed, og der er ingen grund til ikke at tro, at DNA er den sande herskende kraft her på planeten – vi mennesker er, i den henseende, blot et værktøj, der udnyttes som af en parasit.
– DNA bruger mennesker for at opretholde egen eksistens. Hvis vi virkelig ønsker en revolution, hvis vi virkelig ønsker uafhængighed, da må vi som art frigøre os fra DNA, vi må afsværge dens kontrol over os. På et helt basalt plan, så synes man måske, at man har en lang næse, og den kan man så få lavet kortere – her bekæmper man allerede sin DNA. Kosmetisk kirurgi, genmanipulation og lignende, er alle strategier hvormed man kan angribe DNA, bekæmpe dens kontrol, bekæmpe den som en fremmed livsform.
Læs et meget længere interview i GAFFAs artikelsektion.
