Nyhed

Idioterne udgiver gratis mixtape

"Hjælp jeg er en idiot" er titlen på det nyeste mixtape fra rap-kollektivet Idioterne, som har tømt harddisken for de bedste b-sider.

Den århusianske rapgruppe Idioterne har netop udgivet et nyt mixtape, som kan hentes ganske gratis via hjemmesiden gratismixtape.dk. Gruppen som blandt andet består af Ham Den lange (billedet), D-ON, Kejser A, Hakkim, Enni-One, Henrik Hass, Rødhætte, Stefan P, Jarlen og K-liir har lige før jul ryddet op i den gamle harddisk og samlet 14 tracks i mixtapet "Hjælp jeg er en idiot".

Her er der med andre ord repræsenteret en ret bred vifte af det bedste fra dansk hiphops undergrund med flere rappere, som blandt andet har gjort sig bemærkede i MC's Fight Night. Numrene fra "Hjælp jeg er en idiot" er indspillet i perioden 2005-2007, men udgives nu for første gang i denne samling af mere eller mindre færdige tracks, som gratis download.

De 14 numre, som indtil nu ikke har fundet vej til en egentlig udgivelse, er nu endelig samlet her, for at dele dem med alle danske rapfans og andre interesserede. På hjemmesiden kan også hentes gratis mixtapes fra U$0, Johnson og J-Spliff.


Tracklisten til "Hjælp jeg er en idiot" ser ud som følger:

1. Idiot og langt ude (D-ON, Latex Lax, Ham Den Lange, Kim Jensen, Rødhætte)
2. Den klamme veninde (Henrik Hass, D-ON, Kejser A)
3. Bla bla bla gipsie (Ham Den Lange, Henrik Hass, Rødhætte)
4. Hader mig selv (D-ON, Hakkim)
5. Venskabernes banegård (D-ON, Ham Den Lange)
6. Så kom den sku (Rødhætte, Ham Den Lange, Kejser A)
7. Det levende køkken (D-ON, K-Liir)
8. Før tågen letter (Ham Den Lange, D-ON)
9. Schhhh (Kejser A, Johnni Hefty, D-ON, Enni-One, Rødhætte, Hakkim, Ham Den Lange, Henrik Hass)
10. Jeg får for lidt søvn (D-ON, Rødhætte)
11. Jorden sprækker (Jarlen, Stefan P, Rødhætte)
12. Minibus (D-ON, Stefan P, Kejser A)
13. Ænderne bider (Ham Den Lange, Rødhætte, D-ON)
14. Sig Wee (Rødhætte, Ham Den Lange)

"Hjælp jeg er en idiot" kan downloades gratis her.


ANNONCE