Nyhed

Illdisposed annoncerer koncertprogram

Det danske metalband Illdisposed indleder snart en omfattende turné i Danmark og Norge

Helt siden de tidlige 90'ere har danske Illdisposed stået som et af de mest succesfulde dødsmetal-bands i Norden. Med 11 albums i ryggen og et hav af turnéer i både ind- og udland står Illdisposed også som et af de mest erfarne danske death metal-bands.

Efter udgivelsen af det seneste album "To Those Who Walk Behind Me" og en efterfølgende turné er bandet nu igen klar til at indtage landevejene. Denne gang er ruten lagt rundt omkring i Danmark og Norge, hvor bandet vil spille ialt 13 koncerter i Danmark og Norge. Ydermere kan bandet også annoncere en koncert i Schweiz og en optræden til den tyske metalfestival Metal Splash Open Air.

Illdisposed's tour-plan derfor ud som følger:


26. februar, SoundDock 14, Dietikon (Schweiz)

01. april, Harders, Svendborg (DK)
02. april, Gimle, Roskilde (DK)

08. april, Templet, Lyngby (DK)
09. april, The Rock, København (DK)

15. april, Pitstop, Kolding (DK)
16. april, Sønderborghus, Sønderborg (DK)

20. april, Det Musiske Hus, Frederikshavn (DK)
21. april, Tribute, Stavanger (NO)
22. april, På Hjørnet, Kristiansand (NO)
23. april, Inferno Fest, Oslo (NO)

28. april, Voxhall, Århus (DK)
29. april, Tante Olga, Randers (DK)
30. april, Posten, Odense (DK)

16. juli, Metal Splash Open Air, Rotenburg Wümme (Deu)


Billetter til de fleste danske koncerter kan købes via GAFFA Live. Billetter til de øvrige koncerter kan købes via de respektive spillesteders hjemmesider.

ANNONCE