Nyhed

Woods spiller på Loppen

Det alternative folkpopband kommer til København og Skandinavien på turné

Woods spiller 23. marts på Loppen, og de alternative Brooklyn-boere skal nok få hevet en skovmandsskjorte eller to til koncert.

Indiefolk-bandet blev dannet som et sideprojekt for Meneguar-bandmedlemmerne Jeremy Earl og Christian DeRoeck, og siden er Jarvis Taveniere (også fra Meneguar) og G. Lucas Crane blevet føjet til.

Woods har senest udgivet "At Echo Lake" på selskabet Woodsist, der er grundlagt af Jeremy Earl fra Woods. Woodsist udgiver blandt andet også Sun Araw, Wavves, Ducktails og Real Estate. Woods' lyd er alternativ, folket og hjemmelavet med tydelige inspirationer fra 70'ernes psykedeliske slackerrock.


Woods spiller 23. marts på Loppen (billetter via GAFFA LIVE) og følgende andre dage i Skandinavien:

24. marts - Gothenburg, Sweden - Pusterviksbaren
25. marts - Oslo, Norway - Revolver
26. marts - Stockholm, Sweden - Club What We Do Is Secret at Strand
27. marts - Helsinki, Finland - Kuudes Linja

ANNONCE