Nyhed

Gavin DeGraw gæster Aarhus og København

Den amerikanske skjald giver koncert i både Aarhus og København i februar i forbindelse med sit nye album

Gavin DeGraw gæster Danmark i det nye år, hvor han kan opleves på Train i Aarhus den 4. februar og i Store Vega i København den 5. februar.

Den platinsælgende soul-pop-sanger har af flere omgange besøgt både Aarhus og København, hvor man har kunnet høre ham synge sine hits "Chariot", "I Don't Want To Be" og "Follow Through".

I september udgav sangeren sit fjerde soloudspil, "Sweeter", der "fylder (...) ganske meget i sin voluminøse lyd og opfylder formodentlig kravene fra fansene til et nyt udspil fra denne lidt for selvsikre sanger og sangskriver", som GAFFAs anmelder, Jan Opstrup Poulsen, skriver.

I det nye år drager Gavin DeGraw på turné med "Sweeter" i bagkataloget. Efter en række koncerter i USA og England vil han kunne opleves i Aarhus og København.

Billetsalget til de to koncerter på henholdsvis Train og Store Vega starter den 24. november kl. 10.00 og kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE