Den norske kvartet er snart på gaden med nyt album og giver i den forbindelse koncert i Aarhus og København
Den norske gruppe 120 Days giver den 23. og 25. november koncert på henholdsvis Musikcaféen i Aarhus og Loppen i København.
Det gør de med helt nyt materiale i bagagen. Den 7. november udsender 120 Days nemlig deres andet og længe ventede album "120 Days II", som det har taget gruppen fem år at indspille.
I 2006 høstede 120 Days mange roser i Norge for deres selvbetitlede debutalbum og albummet blev også bemærket i udlandet, hvor det blandt andet blev anmeldt af Pitchfork, der gav albummet 7,6. GAFFAs egen anmelder Erik Barkman kvitterede med 4 stjerner. Læs hans anmeldelse her.
120 Days, der tidligere har udgivet to ep'er under navnet The Beautiful People, inden de tog navnforandring, nævner følgende inspirationskilder til deres kommende plade:
"...den hårde minimalistiske industrielle lyd af Detroit-tecno, Alice Coltranes tidlige transcendentale drone-jazz og Wagners operaers overdrevne orkestrale maximalisme."
For mere info om koncerterne og billetsalg se Musikcaféens og Loppens hejmmesider.
Se musikvideoen 120 Days-nummeret "Osaka", der er førstesinglen fra det kommende album: