Nyhed

September holder albumpremiere på Spotify

Den svenske sangerinde udgiver et nyt album den 21. november, men det kan allerede streames fra i dag på Spotify

Den svenske popsangerinde Petra Marklund alias September udgiver den 21. november sit fjerde studiealbum "Love CPR", der eksklusivt kan streames fra Spotify allerede fra i dag.

"Love CPR" gik direkte ind som nummer 1 på hitlisten, da det udkom i Sverige tidligere på året. På under en uge solgte det guld, og har i dag modtaget platin. Pladen er produceret af blandt andre Jonas Von Der Burg, Jaakko Salovaara og danske Cutfather.

September udsendte singlen "Cry For You" tilbage i 2006, et nummer, der siden hen er blevet et internationalt hit og har solgt mere end 1,5 millioner eksemplarer verden over, toppet den engelske hitliste og modtaget guld i USA, Sverige, Canada, Australien samt platin i Danmark.


Det er det danske label Magic Tunes, som udgiver "Love CPR" i Danmark, og albummet kan i første omgang kun streames eksklusivt på Spotify. "Love CPR" rammer resten af landets digitale musikbutikker mandag den 21. november.

Stream "Love CPR" på Spotify via dette link.

ANNONCE