Nyhed

Vincent Van Go Go offentliggør to koncerter

Til december gæster aarhusianske Vincent Van Go Go henholdsvis V58 i Århus og Von Hatten i Randers

Den 2. og 3. december giver den aarhusianske gruppe Vincent Van Go Go koncert på henholdsvis V58 i Århus og Von Hatten i Randers.

Vincent Van Go Go har kun givet få koncerter i Danmark i år blandt andet på Loppen i København, hvor de præsenterede numre fra deres kommende album. Nu får jyderne så også mulighed for at høre det nye materiale live, når Vincent Van Go Go indtager V58 på hjemmebanen i Aarhus og Von Hatten i Randers.

Forsanger Johs Nørrelykke udtrykker glæde over de kommende koncerter:


"Vi glæder os sindssygt meget til at spille vores nye sange for vores fantastiske publikum".

Billetter formidles via billetlugen.dk, og salget til koncerten på V58 er allerede i gang.

Lyt til Vincent Van Go Gos nyeste single "The Rebel" her:


 

ANNONCE