Nyhed

Bloc Party er stadigvæk Bloc Party

Historien om at Bloc Party skulle søge en ny forsanger er tilsyneladende en and

I går bragte det britiske magasin NME (New Musical Express) historien om, at Bloc Party søger en ny forsanger. Flere kilder peger nu på, at den historie ikke har hold i virkeligheden.

NME bragte den 20. september historien om, at Bloc Partys forsanger, Kele Okereke, havde set de resterende medlemmer af Bloc Party uden for et øvelokale i New York, uden at de havde fortalt ham om, at de var gået i gang med at øve igen.

I går citerede NME så Bloc Party-guitarist Russell Lissack i nyheden "Bloc Party confirm they will be auditioning new singer" for at sige følgende i et interview til magasinet om den hændelse:


"Det er egentligt ikke nogen hemmelighed, for Kele har jo haft travlt med at lave sit eget, og det ser ud som om, han bliver ved med det lidt endnu. Os andre tre ønskede at mødes og lave musik. Vi talte om bare at spille instumentalmusik, men nu får vi måske også en sanger for at få lavet noget ordentlig musik og spille nogen koncerter."

Bloc Party sår tvivl om rygterne

Men efterfølgende i går og i dag sår gruppen selv og Kele Okereke alene en hel del tvivl om, at Bloc Party søger en ny forsanger.


I går skrev forsanger Kele Okereke følgende på sin blog "I Am Kele" under overskriften "God Bless Bloc Party" :

"Hmm jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om det her. En stor del af mig griner helt vildt af alt det her, men en anden del af mig siger ligesom WTF? Jeg er temmelig spændt på, hvordan en Bloc Party-audition vil være? Jeg spekulerer på, om de vil lade mig side med i panelet, så jeg kunne være dommer på Tyra Banks-måden?

Se Kele Okerekes blog her.


I går postede Bloc Party selv en The Simpsons-karikatur af gruppen (billedet) på sin hjemmeside under overskriften:

"Bloc Party er stadigvæk Bloc Party" med kommentaren "Vi ses snart." under billedet.

Se det her.


En anden, der har været ude og afvise rygterne, er den kendte New Zealandske radiovært, tv-vært og dj Zane Lowe, der på Twitter har skrevet følgende:

"Bloc Party-tingen er noget sludder. Management (Bloc Partys) har bekræftet det. Soliid...solid as a rrrrock"

I dag har Kele Okereke, som seneste skud på stammen, fulgt sin kommentar på sin blog op med et videoklip fra programmet "America's Next Top Model", hvor omtalte Tyra Banks sætter en deltager på plads.


Se klippet som Kele Okereke har postet på sin blog her:

ANNONCE