Nyhed

"God Bless Ozzy Osbourne" udkommer på dvd/blu-ray

Den 14. november kommer Jack Osbournes portræt af sin far "God Bless Ozzy Osbourne" på dvd og blu-ray

Den 14. november udkommer Ozzy-dokumentaren "God Bless Ozzy Osbourne" på dvd og blu-ray. 

Filmen, der følger Ozzy Osbournes pinefulde og følelsesladede rejse fra druk og stofmisbrug til ædruelighed, er produceret af Ozzys egen søn Jack Osbourne. Den indeholder eksklusive optagelser, nye interviews med Ozzy, hans brødre og søstre, hans børn, hans bandmedlemmer i Blacks Sabbath samt dem, som både inspirerede ham, og som han har inspireret gennem tiden.

Ozzy Osbourne afsluttede i august sin 18 måneder lange Scream Tour på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, hvor anmelder Martin Robert Nielsen var til stede og gav koncerten fem stjerner og følgende ord med på vejen:


"Det er en anden oplevelse at se Ozzy på en familievenlig festival end ved et solo-gig, men det ændrer ikke ved, at oplevelsen er livsbekræftende. Det eneste, der mangler, er det rendyrkede vanvid, som kendetegner en Oz-koncert, og den var kun til stede blandt de mest dedikerede tilbedere. Aftenens nyeste nummer var 20 år gammelt, og Ozzy tog publikum med på en nostalgisk rejse i den sorte sangskat. Magien var der også. Den blev skabt af den gamle troldmand, og han delte gavmildt ud af den."

Se et klip fra "God Bless Ozzy Osbourne" her:


ANNONCE