I anledning af udgivelsen af den aarhusianske death/thrash-gruppes syvende album har vi givet ord til bandet, der gennemgår albummet nummer for nummer
Den aarhusianske death/thrash-gruppe HateSphere udgiver mandag den 26. september sit syvende album, "The Great Bludgeoning". I den forbindelse har vi givet ordet til bandet, der her gennemgår albummet sang for sang:
1. The Killer:
Sang 1 på albummet starter lige på og hårdt og går ned i et riff, du har svært ved at lade være med at danse til. Det enkle og meget iørefaldende er hovedtanken bag hele sangen. Derfor heller ingen brug for guitarsolo! I mit Protools-bibliotek er sangen her kendt som nr. 3 - dvs. det var den tredje sang, vi skrev til albummet. Mestendels skrevet og arrangeret i et lånt øvelokale i Aarhus.
2. Venom:
Den anden sang, som vi skrev til albummet. Starten på Venom havde jeg arbejdet på i lang tid. Når jeg spiller børnesange for sønnike herhjemme, bliver jeg tit hængende ved den akustiske guitar, og her opstod den akustiske intro til sangen. Når først hele bandet kommer på sker det i en videreudvikling af netop det akustiske riff - noget vi tit ynder at gøre. Derefter kommer overgangen over i et mere typisk HateSphere-billede med duga for alle pengene. Det tempo, der lægges for dagen der, holdes i et godt stykke tid, før vi - som vi også elsker at gøre - går ned i et helvedes groovy stykke. Til slut går sangen over i startriffet igen, inden den sluttes af på storladen manér med strygere og hele molevitten.
Vores sangskrivning er tit kendetegnet ved netop en tilbagevenden til riffs, som vi har introduceret før i sangen - altså det genkendelige. Det virker i vores verden ikke at spille 10 forskellige riffs i en sang. Vores sangskrivning er på et eller andet plan meget poppet - sangen er tit bygget op af vers, omkvæd, vers, omkvæd, mellemstykke. I det store hele noget, som lyder godt, når det er skruet ordentligt sammen.
3: Smell of Death:
Uptempo thrasher, som faktisk er det hurtigste nummer, vi nogensinde har indspillet. Et godt ørehængende versriff, samt et lidt anderledes groovy mellemstykke, gør nummeret meget let at gå til... på den gode måde. Vi har i midten af sangen arbejdet meget på et tungt og dystert stykke, som endte med at blive underlægning på en længere solo. I mit bibliotek kendt som nr. seks - derfor det sjette nummer, vi skrev til pladen. En lille sjov anekdote er, at vi faktisk havde et mere melodisk og stille stykke til at starte sangen op med - men vi endte med at ville have det lige på og hårdt, og droppede det derfor.
Læs en længere gennemgang af hele albummet i GAFFA artikelsektion.
