Med fire musikalske temaaftner på spillesteder i København, Aarhus, Odense, Aalborg kan musikere få ny viden om deres vigtigste redskab – ørerne
Sammen med hørecentret Audiovox vil Dansk Musiker Forbund - over fire aftener på fire af landets spillesteder - introducere musikere for, hvordan de passer bedst på deres ører. Ny forskning viser, at alle musikere uanset instrument har brug for at passe bedre på hørelsen. Høreproblemer kommer bl.a. fra deres eget instrument, og fra for høj lyd for længe ad gangen. Så både klassiske og rytmiske musikere og musikundervisere kan få lidelser som tinnitus og hyperacusis.
"Ørerne er det vigtigste vi har. På alle byggepladser er der kæmpe skilte, der råber, at du skal huske den hårde hat, men der står ingen steder på scenen, at du skal have ekstraudstyr på, når din arbejdsplads er en halv meter fra en trommeslager med tusind tønder. Alt for mange jeg kender lader det bare gå langsomt ned af bakke. Det er lynhurtigt at vænne sig til at passe på hørelsen... man skal proppe noget ind, før man lukker noget ud. Så undgår man skader", siger rapperen Per Vers (billedet), der både optræder og holder oplæg ved temaaftenerne.
Arrangementerne er gratis for musikere. Du kan tilmelde dig her.
Tid og sted:
Tirsdag d. 22. maj, Skråen, Aalborg
Onsdag d. 23. maj, Voxhall, Aarhus
Tirsdag. 29. maj, Kansas City, Odense
Onsdag d. 30. maj, Lille Vega, København
Program:
Kl. 19.00: Præsentation af hørevenligt gear (Silent-Gear)
Kl. 20.00: Henrik Strube byder velkommen
Kl. 20.05: X Factor Trio optræder
Kl. 20.10: Spørgsmål til X Factor Trio
Kl. 20.20: Psykolog Phillip Sibelle fortæller om tinnitus og høreskader
kl. 20.30 Audiovox introducerer støbning af in-ear-system
Kl. 20.40: Per Vers optræder
Kl. 20.45: Spørgsmål til Per Vers
Kl. 21.30: X Factor Trio jammer på Silent-instrumenter med special-guest
Kl. 22:00: Tak for i aften




