Artikel

PER VERS OM SIN MUSIKSMAG: Jeg blev væltet bagover som 13-årig i efteråret ’89

"Kaj & Andrea gør mig virkelig sentimental"

Per Vers er aktuel med det meget roste album Sidste omgang, hvor han rapper ud fra og omkring digte af og med nu afdøde Benny Andersen. I den anledning har vi bedt Per vælge otte sange, der betyder noget særligt for ham.

Den her husker jeg tydeligt fra min barndom

Alle tv-serie-temaerne. Hill Street Blues, Miami Vice, Cheers, L.A. Law – såvel som eftermiddagsserierne Full House, The Wonder Years og ALF. Mullet-sax, coke-synth og jazzmusikere, der fik løse tøjler. Hygge, opvækst, fixpunkter i en hverdag fra før, jeg begyndte at dyrke musikken for musikkens egen skyld. 

Den her forbinder jeg med min første forelskelse

Jeg hørte kun hiphop, men DJ Møller, som jeg lavede det med, havde en skøn skizofren åbenhed over for skrøbelig dansk pop, så vi dyrkede diskret den lokale Aalborg-duo Souvenirs. “Som en sommerfugl” vil altid minde mig om hende den fine, jeg fandt den sommer. 

Den her gør mig virkelig sentimental

Kaj & Andrea. Vi hørte hele pladen hver eneste morgen i to-tre år, da mine to drenge skulle i vuggestue og børnehave, så det univers beamer mig tilbage til minder om småfyre med store smil, søvnige voksne, grød, svingture og grænseløs kærlighed. Povl Kjøller er den dag i dag den mest spillede artist i mit iTunes. 

Den her er min ultimative partystarter

Gordon Lightfoot: “The Wreck of the Edmund Fitzgerald”.

En episk 70’er-sang, jeg lige har opdaget, mens jeg skriver dette. Fordi DJ Premier spillede den i sin truck i en Insta-story, da jeg skulle skide, og jeg måtte Shazaam’e det fede åbningstema. Ikke meget dansegulv over denne, men den gi’r mig boogie i min hjerne. 

Den her ville jeg ønske, at jeg selv havde skrevet

Allan Olsen: “Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup” 

Jeg har lige været på tour med Allan Olsen. Jeg startede som fan, og 14 koncerter senere gik jeg derfra som endnu større fan. Hele fortællingen er så spækket med åbne øjne, og hele folk-traditionen med lange detaljerede historier over 20 vers elsker jeg. 

Den her roterer nonstop lige nu

Tobe Nwigwe. Det hele.

Med sjææældne mellemrum dukker der en artist op, hvor hver eneste sang smækker, og jeg er i gang med at trawle mig igennem alle videoerne. Et superinspirerende ultra-talent, der bon’er ud på stolthed, family vibe, humor og gennemført visuel stil.

Den her vender jeg altid tilbage til

Hiphop fra 1988 til ’92.

Jeg blev selv væltet bagover som 13-årig i efteråret ’89, og jeg har alt fra denne tid. Vi har alle hver vores vej ind i Kirken, og fair nok, hvis du synes Trippie Redd er lidt for old-school. Jeg lægger mere øretid i at følge med i nye udgivelser, men de her år vil for altid være mit blueprint.

Den her skal spilles til min begravelse

Autofant: “Heaven Is Above Me”.

En perle skrevet på legetøjs-klaver af Johan Segerberg, som var en af de mange fantastisk inspirerende jazzmusikere, jeg spillede med, da jeg flyttede til København. Den oplevelse gav mig et nyt, mere bæredygtigt perspektiv på en karriere i musik. “Sometimes I believe in God – sometimes God believes in me”.

ANNONCE