Vi har mødt den engelske gruppe til en snak om deres nye album "Strangeland"
Den formelle tone var sat, da GAFFA dukkede op på Sankt Petri Hotel i indre by i København, hvor vores interview med Keanes bandmedlemmer Tim Rice-Oxley (klaver) og Richard Hughes (trommer) i anledning af deres nye album "Strangeland" (udkommer 7. maj) skulle stå. Hele baren var blevet spærret af, så interviewer og bandmedlemmer kunne være i fred, lige bortset fra de folk, Keane havde med i forbindelse med deres koncert. Hele opsætningen var meget højtidelig, men det fik de to herrer hurtigt manet til jorden, da de på ganske afslappet vis tog imod mig i det bløde sofahjørne bagerst i barområdet.
Det, der slog mig mest ved gennemlytningen af jeres nye plade, "Strangeland", var, at den besidder en mørk melankoli, men samtidig indeholder en lys og håbefuld side. Det er noget, jeg opfatter som generelt for alle jeres plader – hvordan kan det være?
Tim: – Jeg tror, det er mere rigtigt på denne plade end på nogle af de andre. Vores første plade er meget håbefuld, mens de to efterfølgende er ret mørke. De er alle præget af denne bittersøde sangskrivning, hvilket nok er meget britisk. Vi laver sørgelige sange med fængende melodier, som fx Radiohead også gør og er virkeligt gode til. Som sangskriver kommer det meget naturligt til mig at skrive om de ting, der er smertefulde, mørke og sørgelige, men på Strangeland føler jeg, jeg er brudt igennem til en anden side, hvor jeg kan overleve alle de dårlige ting.
– Hele albummet handler om denne rejse gennem livet og om de tanker, man gør sig om sit liv på længere sigt, når man er passeret de 30. Trods modstand bliver man nødt til at fortsætte, og det er dét, mennesker gør. Ligegyldigt hvor slemt, det er, har mennesker en evne til at fortsætte, og personligt føler jeg, at der altid er et håb et eller andet sted. Det er bare et spørgsmål om at finde det.
Er der håb og frygt på alle jeres plader?
Richard: – Jeg tror, vi er nået til det stadium, hvor vi anerkender, at livet er mere end blot sort og hvidt. Det er altid en kombination af flere ting, og det er noget, vi konsistent har forholdt os til, fordi det er så stor en del af livet.
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.