Nyhed

Min Playlist: Kasper Bjørke

Den elektroniske producer, der er aktuel med albummet "Fool", lister sine 10 favoritnumre op

Lyt til playlisten i GAFFAs Spotify App her og læs Kasper Bjørkes kommentarer til numrene herunder.

 

1: Stimming: Windowshopping


Skæv disco house med syret vokal. 

2: John Talabot: So Will Be Now (feat. Pional)

Hele albummet Fin er rigtig godt, synes jeg. Det sidste nummer, som han har lavet sammen med Pional, er særdeles lækkert.


3: Pachanga Boys: Time

Allerede et stort nummer på klubberne. 15 minutter langt og produceret af to af mine yndlinge: Superpitcher og Rebolledo.

4: Daniel Avery: Sleeper


Et lidt mere afslappet, men smukt nummer fra Daniel Avery, som ellers mest producerer crazy party tracks.

5: Burial: Kindred EP

Den her ep er ikke noget, jeg spiller ude som dj, men jeg lytter meget til den derhjemme. Burial er sindssygt dygtig til at lave lyd.


6: Charlotte Gainsbourg: Paradisco (Joakims Paradisco Garage Remix)

Jeg er fan af Joakim og egentlig også af Charlotte Gainsbourg, så det her er en god kombination.

7: Severed Heads: Dead eyes opened (fra Metal Dance Compilation)


Trevor Jackson, som er en af mine store helte, har mixet denne opsamling af gamle perler indenfor industrial dance genren. Klart anbefalelsesværdig.

8: Kasper Bjørke: Lose Yourself to Jenny (Axel Boman Remix)

Jeg havde aldrig forventet svenske Axel Boman ville gå i denne retning med hans remix, men det virker!


9: Nelson Can. Apple Pie

Jeg har lige remixet der her nummer fra Danske Nelson Can, men originalen er også rigtig fin. Minder mig meget om ESG, som jeg er die hard fan af.

10: Adana Twins: Strange


En fræk house-sag, hvor der bliver leget med The Doors.


Læs et interview med Kasper Bjørke i GAFFAs artikelsektion.


ANNONCE