Produceren og sangeren, der er aktuel med det elektroniske album Beekeeper, giver her sit bud på en 10 numre lang playliste
Lyt til playlisten i GAFFAs Spotify App her og læs Esben Andersens kommentarer til numrene herunder.
1. Shangri-Las - Past, Present and Future
Jeg er en sucker for sådan noget 60'er pige speak. Og der er ingen, der gør det bedre end Mary Weiss.
2. Nancy Sinatra and Lee Hazlewood - Sand
Jeg elsker Nancy Sinatras vokal og de bedste sange er duetterne med Lee Hazlewood. Fantastisk produceret og komponeret.
3. Bill Withers - Grandma's Hands
Så underspillet at det gør ondt, og klangen er flawless. Det er klart, at tracket er blevet samplet så mange gange.
4. Radiohead - Dollars and Cents
Radiohead er umulige at komme udenom. Og Nigel Godrich en af de bedste producere der findes.
5. Harmonia - Walky-Talky
Krautrock fra 1975 med medlemmer fra NEU! og Kluster. Repeterende og smukt.
6. Active Child - Playing House (Ft. How To Dress To Well)
Synthesizerhelvede, auto-tuner og masser af rumklang. Det burde være for meget, men det virker.
7. The Field - Everybody's Gotta Learn Sometime
Genial brug af et Korgis-sample fra sangen af samme navn. The Field blander støj og smukke lydflader til perfektion.
8. Dj Koze - ZouZou
DJ Koze har en unik lydæstetik og er eksponent for fantastisk maksimal minimal techno.
9. Gui Boratto - Galuchat
Gui Boratto er gået ned i tempo på "Galuchat", og det klæder ham. Bedste track fra III.
10. Clark - Farewell Mining Town
Ved ikke hvad Clark har samplet på det her track, men jeg gætter på en 70'er adventure-agtig film. Smukt og hjemsøgende.
Læs et interview med Esben Andersen (Rangleklods) i GAFFAs artikelsektion.





