Dr. Dre og Snoop Dogg overvejer turné med 2Pac-hologrammet efter den store succes på Coachella i weekenden
På dette års udgave af musikfestivalen Coachella optrådte Dr. Dre og Snoop Dogg sammen med et hologram af den afdøde rapper Tupac Shakur. Og folk der var til stede under koncerten, beretter, at den berømte rapper fremstod meget virkelighedstro. At dømme på publikumbrølene var koncerten en succes. Faktisk så stor en succes, at der nu går rygter om, at Dr. Dre og Snoop Dogg vil tage hologrammet med på turné. Det skriver Wall Street Journal og citerer en kilde tæt på Dr. Dre.
Ifølge den amerikanske avis er man i gang med at undersøge de praktiske omstændigheder i forhold til at opsætte en turné med de to levende og den afdøde rapper. Én løsning kunne være at lave større stadionkoncerter, hvor Dr. Dre og Snoop Dogg også havde besøg på scenen af Eminem, 50 Cent og Wiz Khalifa, og en anden løsning kunne være en turné "kun" med Dre og Snoop på mindre spillesteder. Det var Dr. Dre, der i første omgang undfangede ideen om at optræde med 2Pac.
Her kan du se det spektakulære skue fra Coachella Festival: