Frank Ziyanak skrotter soloalbum – og indspiller et nyt

I foråret 2011 udgav Wong Boys-sangeren Frank Ziyanak singlen "I'm So In Love With You", en forløber for hans planlagte officielle solo-debutalbum "Fast Love Songs", og samme forår var han på turné som opvarmning for både Veto og De Eneste To. Albummet udkom imidlertid aldrig, og nu fortæller Frank Ziyanak til GAFFA, at han har skrottet det. Til gengæld går han meget snart i studiet for at indspille et nyt.

Frank Ziyanak fortæller:

– I 2010 lagde jeg, hvad jeg troede var sidste hånd på min selvfinansierede solo-debutplade. Jeg tog på tour med De Eneste To og havde første single i rotation på P3 og efterfølgende en Sony-kontrakt i hånden. Jeg følte, jeg havde skudt højt og ramt ved siden af. Det føltes ikke, som jeg havde regnet med. Jeg skrottede ALT.

Hvad var der galt?

– Jeg kunne ikke rigtigt føle noget, når jeg spillede sangene. Det skulle jo gerne være sjovt at spille, og det var det ikke. Det mindede mig lidt om i slutningen af Death To Frank Ziyanaks karriere (Frank Ziyanaks første band, red.), hvor jeg havde det på samme måde. Der var engang, hvor vi blev nødt til at aflyse en koncert med Death To Frank Ziyanak, og så blev jeg helt glad, og sådan skulle det jo ikke være. Så jeg skrottede det hele og besluttede mig for at begynde på en frisk. Også selvom jeg havde brugt en masse penge på albummet, og det var færdigindspillet og -mikset i samarbejde med producer Morten Bue, som jeg i øvrigt har haft et glimrende samarbejde med.

Hvordan fandt du så gnisten igen?

– Jeg så nogle videoer med soulsangeren Charles Bradley. Jeg kunne se, at han virkelig følte musikken. Og så kom jeg til at tænke på, at han jo synger på sit modersmål. Så jeg besluttede at skrive sange på dansk i stedet for engelsk og skrev en masse sange, og så har jeg valgt ti ud, som jeg nu går i studiet med for at indspille. Jeg er så heldig at have fået et samarbejde med producer Jon "Joshua" Schumann (Carpark North, D-A-D, Kashmir, Kent, Mew med flere, red.), som jeg går i studiet med på mandag og august og september måned ud i hans studie i Eastbourne i det sydøstlige England. Det føles endelig helt rigtigt, det her, efter to et halvt år. Det har været en lang uddannelse, men det har været ventetiden værd. Der er ingen grund til at skynde sig.

Inspireret af John Mogensen

Kan du fortælle lidt om det musikalske og tekstmæssige udtryk på albummet?

– Musikalsk er det en blanding af pop, rock og punk, med masser af Moog-bas, en elektronisk bund og rigtige trommer, sidstnævnte spillet af Emil Vissing fra Reptile Youth. Altså en blanding af noget elektronisk og noget organisk. Det er mere poppet end det, jeg tidligere har lavet, men jeg har jo altid haft det poppede i mig, jeg har bare pakket det ind i noget skarpt og støjende. Det punkede er der stadig, men lidt mere nedtonet.

– Tekstmæssigt er jeg inspireret af John Mogensen og hans evne til at sige meget med få ord og det, at han virkelig levede musikken. Han er noget misforstået, synes jeg, hvor mange betragter ham som en dansktopkunstner, men han er meget mere. Han har skrevet nogle fantastiske sange.

Hvornår tror du, dit album er færdigt?

– Ja, nu har jeg jo tidligere annonceret et album, som aldrig kom, så det skal jeg passe på med at udtale mig om.

Kan det nå at udkomme i år?

– Ja, forhåbentlig.

Hvem skal udgive det? Har du en pladekontrakt?

– Ikke endnu, men det kigger jeg på, når albummet er færdigt. Det var også sådan, jeg gjorde med det album, jeg skrottede, det var også færdigt, da jeg tilbød det til Sony.

Hvad med Sony, som du jo sådan set skylder et album?

– Jeg har en god dialog med dem, men der er ikke noget, der er aftalt.