Nyhed

Austra og The Soft Moon til Pop Revo

Canadiske Austra og amerikanske The Soft Moon gæster den aarhusianske festival i maj

Den aarhusianske festival Pop Revo er klar til endnu et spændende år. Festivalen bliver i år afholdt på VoxHall samt Atlas og finder sted fra den 18. til den 19. maj. Foruden det er der en udendørs eftermiddagssession i parken, som er gratis for alle. Nu har festivalen løftet sløret for yderligere to navne, canadiske Austra (billedet) og amerikanske The Soft Moon.  

Austra er et "sengekammer-projekt" skabt af Katie Stelmanis i samarbejde med Maya Postepski og Dorian Wolf fra 2009. Sammen laver de musik med præg af synthpop, new wave og dream pop. Bandet udgav i 2011 sit debutalbum "Feel It Break", som GAFFA gav fem stjerner og skrev "Der er stort set ikke en finger at sætte på "Feel It Break", der kombinerer Katies himmelsk smukke og klassisk trænede vokal med mørk electronica og 1980'er-gyngende new wave, og som på imponerende vis oven i hatten er en melodisk særdeles medrivende sag.".

The Soft Moon er et new post-punk band, som blev består af Luis Vasquez, Justin Anastasi, Ron Robinson og Keven Tecon. Det var dog først tænkt som et soloprojekt for Vasquez, men udviklede sig hurtigt til noget større. Bandets lyd er en blanding af post-punk, synthpunk og darkwave, som er med til at give bandet en dyster og mørk klang. I 2010 udgav de det selvbetitlede debutalbum, som blev efterfulgt af "Total Decay" i 2011.    


Programmet for Pop Revo-festivalen ser nu således ud: Grimes (CAN), Swearing At Motorists (US), Factory Floor (UK), Austra (CAN) og The Soft Moon (US). 

Billetter til festivalen kan købes via GAFFA Live

ANNONCE