Nyhed

Black Sabbath fortsætter med eller uden Ward

Black Sabbath fortsætter med planerne om en genforeningsturné og nyt album, om nødvendigt uden trommeslager Bill Ward

I sidste uge fremsatte Black Sabbath-trommeslageren Bill Ward et krav om en kontrakt, der udtrykte værdighed og respekt. Ward udtalte i et længere statement, at uden en underskrevet kontrakt, som afspejlede hans rolle som oprindeligt bandmedlem, ville han ikke deltage i genforeningen af gruppen. Denne udtalelse sendte en chokbølge gennem de mange fans, som længe havde set frem til genforeningen af det legendariske band.

Nu er Black Sabbath klar med et modsvar til Wards trussel: "Vi har ikke andet valg end at fortsætte med at indspille uden ham, selvom vores dør altid er åben".

Black Sabbath har valgt at fortsætte planerne om en genforening, turné og nyt album, om nødvendigt uden Ward. Bandet har udtalt, at de er kede af at høre nyhederne omkring Wards beslutning om at trække sig. De håber dog, at deres fans vil kunne se deres dedikation til det nye album og turnéplaner ved at fortsætte ufortrødent.


Efter guitaristen Tony Iommi fik konstateret kræft i sidste måned, har bandet valgt at indspilningerne til det kommende album skal ske i hjemlandet England, hvor Iommi kunne fortsætte med sin behandling. Bandet fortæller, at de stadig er i England med Tony Iommi, hvor de fortsætter med at skrive og indspille numrene til det kommende album.     

ANNONCE