Hvad skal du se og høre i weekenden? GAFFA giver dig 10 gode bud.
Ugen er så småt ved at gå på hæld, og vanen tro giver vi dig her fredag en guide til weekendens mest spændende koncerter. Der er i skrivende stund billetter til alle koncerter. Derfor nævner vi ikke fredagens udsolgte koncerter med Magtens Korridorer i Vega eller D-A-D på Tobakken eller lørdagens koncert med Rasmus Seebach i Aalborg Kongres og Kultur Center eller Magtens Korridorer i Vega.
FREDAG:
København
Henry Rollins, Bremen, klokken 20
Den amerikanske punksanger og meningsdanner Henry Rollins besøger Bremen Teater med sit spoken word-show. Publikum kan forberede sig på god underholdning og uforbeholdne meninger når han starter sin talestrøm, der indeholder alt fra popkultur til politiske observationer.
Aarhus
Benny Holst Trio, Atlas, klokken 20
Benny Holst er en 70'ernes store venstreorienterede stemmer. Men han han også udgivet musik i over 40 år. Hans album "Himlen Må Vente" vandt flere priser ved DMA Folk Award i 2005. Holsts trio består af Holst selv, violinist Martin Andersen og guitarist Jacob Rathje.
Aalborg
Mescalin, Baby, Studenterhuset, klokken 21
Bandet gjorde sig bemærket forrige år i P3's KarriereKanonen. De vandt på deres straight forward rock og en udmærket live performance. Et besøg værd.
Helsingør
Sebastian, Kulturværftet, klokken 20
Sebastian er en af Danmarks største troubadourer, hvis ikke den største, og har i nogle år turneret med et soloshow, ham og hans guitar. Med både lune og eftertænksomme sange kan man forvente en nærværende koncert.
Vordingborg
Thomas Buttenschøn, Stars, Klokken 21
På sit fjerde album "Vinden Der Blæser" har Thomas Buttenschøn vist endnu en side af sit musikalske talent. Denne gang er der skruet op på folk- og countryknapperne, og det blandet med Buttenschøns vanlige finurlighed både i tekster og stemme kan opleves i Vordingborg.
LØRDAG:
København
Under Byen, Bremen, klokken 21.30 (billedet)
Årets Frost Festival bliver skudt i gang med maner når det drømmende undergrundsband lukker op for deres særegne og smukke lydunivers. Koncerten er en gentagelse af deres unikke konceptkoncert, der premierede til Cph:dox.
Frederiksværk
Sanne Salomonsen, Gjethuset, klokken 20
Denne kvinde behøver vist ikke yderligere indtroduktion. For nylig startede hun en danmarksturne og GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr var begejstret for koncerten. Læs anmeldelsen her
Kolding
Surfact udgav deres tredje album i oktober sidste år. Bandet vandt Smukfests Starfighters-konkurrence i 2006. Rockgruppen har i løbet af deres tre album inkorporeret flere og flere elektroniske elementer, men har bibeholdt deres semidystre udtryk.
Ulige Numre, Pitstop, klokken 22
Lidt senere på aftenen i Kolding optræder det københavnerromantiske rockband Ulige Numre. Bandet har oplevet en utrolig stor succes i det forgangne år og er som vores anmelder skriver i en nylig anmeldelse vokset med opgaven. Læs anmeldelsen her (femte kunstner i artiklen)
Sønderborg
Dicte og Hempler, Sønderborghus, klokken 21
Dicte og Claus Hempler har udvidet deres efterårsturné til også at give koncerter i den bidende kulde. De vil under koncerten både spille egne numre og fortolke nogle af deres største favoritter.





