Amager Bio får besøg af Manic Street Preachers til april
Den 15. april byder Amager Bio velkommen til den walisiske poprock-trio Manic Street Preachers. Det er første gang i ti år, at bandet besøger et dansk spillested, men de har i mellemtiden både spillet på Roskilde Festival, Midtfyns Festival og senest til Rock Under Broen.
Sidste år fejrede bandet 20-års jubilæet for deres første album med udgivelsen af et dobbelalbummet "National Treasure - The Complete Singles", der indeholder hele 38 tidligere singler. Blandt disse kan man finde "A Design for Life", "If You Tolerate This Your Children Will Be Next" og "Your Love Alone Is Not Enough". Seneste udgivelse fra gruppen var albummet "Postcards from A Young Man" fra 2010, der fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Kristian Bach Petersen.
Billetsalget starter den 6. februar og kan købes her





