Minajs ”eksorcisme” ved Grammy-uddelingen er kommet under kritik
Efter Nicki Minajs provokorende optræden ved året Grammy-uddeling virkede det som kun et spørgsmål om tid, før det katolske samfund ville vise deres forargelse. Minaj gik på den røde løber sammen med en mand klædt ud som paven, mens hun selv var i en nonnekjole designet af Versace.
Den 29-årige rapper startede sin optræden i en skriftestol, hvor hun verbalt angriber præsten med sine synder. Herefter fulgte en kortfilm inspireret af filmen "Eksorcisten" fra 1973, hvor hun kravler oppe i hjørnet af værelset og kalder sig for Roman, som er Minajs alter ego. Da hun efter filmen stod på scenen, talte hun i tunger, svævede over scenen og optrådte som en besat.
Uansvarligt og smagløst
De amerikanske katolikkers interesseorganisation, The Catholic League, udsendte mandag en pressemeddelelse med titlen "Er Nicki Minaj besat?". Formanden for The Catholic League, Bill Donohue, har udtalt sig om Minajs optræden og kaldt det for respektløst over for den katolske kirke og direkte smagløst. "Om Minaj er besat er et åbent spørgsmål, men der er ingen tvivl om at det er uansvarligt gjort fra The Recording Academys side. De ville aldrig tillade en kunstner at gøre grin med Jødedommen eller Islam" fortæller Donohue fortsat. "Det mest vulgære var det seksuelle budskab, som viste en letpåklædt kvinde med spredte ben, hvorimellem en mandlig alterdreng bad", fastslår Donohue.
Det var dog ikke alle i det katolske samfund, som følte et behov for at kommentere på søndagens hændelser. Mens andre på Twitter har givet deres kritiske holdninger tilkende, skrev en mindre bornert Twitterbruger tilbage at "Stevie Wonder var den heldigste mand blandt publikum, da Minaj optrådte".
Læs den fulde pressemeddelelse fra Bill Donohue og The Catholic League her og se Nicki Minajs kontroversielle optræden med "Roman Holiday" ved Grammy-uddelingen her.





