Forsanger og sangskriver Rasmus Dall guider dig gennem americana-gruppens nye album nummer for nummer
One-Eyed Mule har de seneste seks år været et produktivt og hårdtarbejdende band, både på landevejene og i studiet. Americana-bandet udsender i dag opfølgeren til 2010's "Drifting To A Happy Place", et album, der har fået titlen "When Tomorrow Comes".
Drivkraften i bandets sangskrivning har fra starten været at finde ind til et personligt ståsted og udtryk i en genre propfyldt med store personligheder. På "When Tomorrow Comes" gøres dette blandt andet i albummets titelsang, "When Tomorrow Comes", hvor en morgendag beskrives med både "honky-tonks", "Bob Dylan-songs" og "Warhol-ones". Det er med andre ord et univers der både favner traditionen og det mere moderne, og det er hér, at One-Eyed Mule tager deres udgangspunkt.
One-Eyed Mule har ligesom med det forrige album søgt afsides for at afvikle indspilningerne til det nye album. Sidst var gruppen i Sverige, men denne gang er albummet blev indspillet hen over sommeren i en bjælkehytte i Mols Bjerge i samarbejde med Jens Moss, der både har stået for indspilninger og produktion. Albummet er mikset af Rune Nissen Petersen (Tim Christensen med flere).
Vi har givet ordet til gruppens sanger og sangskriver Rasmus Dall, der her fortæller om albummet nummer for nummer.
Hello Morning Rag:
En lille drømmende instrumentalsang- en ragtime til morgenrøden og den gryende dag.
Move With You to the Country:
Et løfte i kærlighedens navn. Om bevægelsen fra A til B- fra byens larmende rum og kamp for at blive hørt til landlivets mulige idyl og naturens (til)lokkende væsen
When Tomorrow Comes:
En sang til morgendagen. En hyldest og et håb og en sang der er god at køre bil til om natten. Den dumpede ned på papiret en sen aften før Bob Dylans 70 års fødselsdag og stjal en halv nattesøvn.
Mild And Warm (To Mississippi John Hurt)
En hyldest til en af vores store helte, den amerikanske blues musiker Mississippi John Hurt. Ud over hans store musikalske arv, er billedet af en gammel musikant med masser af varme og glød i øjnene en stor inspiration.
I 1. vers beskrives samtidig lærlingens evindelige kamp for at skrive sig ud over sit forbillede og finde sit eget personlige ståsted:
"Red apples fall long and hard
your words stand tall in my backyard
I go where you've walked
See the way you see
And find my way to be free"
The Way You Do Me:
Vores take på en (moderne) boogie. Med en måske meget skjult, men ikke desto mindre tænkt (intro)reference til Krautrock og et melodisk omkvæd gør den sig fri af den klassiske bluesboogie. Men fræk er den heldigvis:)
Take It Easy On Your Man:
En lille sang der væltede ind med morgenlyset og var så dejlig hurtig at skrive – en simpel opfordring til kvinden.
Locust:
Et sug ind i dagdrømmen. Om den barnlige måde at opfatte verden på, om skriftens mulighed for at skabe sine egne betydninger og om længslen og ønsket om at føle sig fri og flyvende som græshoppen.
Tunnels and Trains:
Et beat fra et stueorgel, steady som toget gennem tunneller og biler over broer i en tekst hvor unge elskende danser rundt i regnen, mens universet gør det, det plejer at gøre. Vi har indspillet og udsendt sangen før, men det er først nu, den for alvor er kommet hjem til den One-Eyed Muleske lyd.
What Was I Supposed To Do:
En lille fortælling, med glimt i øjet, om den forgæves kærlighed på en baggrund af Ennio Morriconeske toner og spaghetti-western-vibes, der underbygger duellen i det besungne parforhold.
Anticipation:
Som på vores forrige album slutter vi af med en lullaby. Den stemningsfulde tekst om den lille drengs forventninger dagen før hans fødselsdag er stjålet fra bogen "A Little Book of Rhymes – New and Old", udgivet i 1937. Bagved ordene ruller blandt andet en række elektroniske loops og en blueset drop-d-guitar.
Læs GAFFAs 4-stjernede anmeldelse af albummet her.
Se musikvideoen til det nye nummer "Mild And Warm (To Mississippi John Hurt)" nedenfor:
