Det aarhusianske band underskriver kontrakt med pladeselskabet Mermaid Records
Efter flere års kontraktkurtisering, blandt andet ved en optræden på Spot Festival og ved medvirken i GAFFAs "De bliver store i 2012", har det unge band The Green Lives skrevet kontrakt med det københavnske pladeselskab Mermaid Records. Gruppen kommer dermed i stald med navne som Tim Christensen, Sanne Salomonsen og Rasmus Nøhr.
The Green Lives spiller livsbekræftende naturromantisk folkpop med fokus på vokalharmonier og forskellige strengeinstrumenter. Bandet er af flere blevet sammenlignet med navne som Fleet Foxes og Men Among Animals, men med mere lyst til leg og en mere positiv tilgang til livet.
"Vi har længe været opmærksomme på deres musik, og de fejede benene fuldstændig væk under os, da vi fik lejlighed til at opleve dem live for nylig, og mærkede deres energi og sammentømrethed, og ikke mindst deres unikke melodier og flotte vokalharmonier. Derefter kvitterede vi omgående med tilbud om en aftale", fortæller Nick Foss fra Mermaid Records.
Naturromanticismen og vokalharmonierne kan anskaffes til foråret, når bandet udgiver deres selvbetitlede ep.
Læs et interview med The Green Lives i GAFFAs artikelsektion
Allerede nu kan man høre singlen "Dancing in the Snow":





