Leonard Cohen – Med danske ører

Den 30. januar udgiver 77-årige Leonard Cohen sit første studiealbum siden den flotte Dear Heather fra 2004. Nummeret Going Home fra den nye Old Ideas indledes og afsluttes med, at Cohen henvender sig til sig selv i vanlig selvironisk stil:

"I love to speak with Leonard

He's a sportsman and a shepherd

He's a lazy bastard

Living in a suit"

Og hvis der er nogen, der kan henvende sig til Leonard Cohen på ovenstående uhøjtidelige og let drillende facon, er det vel Cohen selv.

Cohen, der levede som munk i et buddhistisk samfund nær Los Angeles i 1990'erne.
Cohen, der hele har levet som manio-depressiv.
Cohen, der aldrig har været gift, men som bryder sig aldeles godt om kvindeligt selskab.

Cohen, der er bedstefar til Rufus Wainvrights datter Viva Katherine Wainwright Cohen.

Hvis man ser bort fra de fremragende live-udgivelser, der er udsendt de senere år, er en spritny Leonard Cohen-plade er lidt af en sjældenhed i disse dage, og det skal selvfølgelig markeres. GAFFA har derfor talt med sangskriverne Steffen Brandt, Allan Olsen, Lise Westzynthius og Jens Unmack, der alle medvirkede på det danske Leonard Cohen-hyldestalbum På Danske Læber, der ligesom Dear Heather er fra 2004. Med på albummet er den ellers store Cohen-entusiast Steen Jørgensen ikke. Til gengæld har han haft æren og fornøjelsen af sammen med C.V. Jørgensen at fremføre Seems So Long Ago, Nancy for mesteren selv, da Leonard Cohen i 1992 medvirkede i Jarl Friis Mikkelsens talkshow "Talkshowet" i anledning af udgivelsen af The Future. Alle fortæller de om deres forhold til Leonard Cohen, og hvad han betyder for dem.

Hvornår og hvordan opdagede du Leonard Cohen?

Steffen Brandt: – Det var til en fest engang ude hos Anne Lise i Tranbjerg, men det føles nærmest som om at Leonard C. har været med altid som en stemme i natten, et lys i mørket og et fast greb i kraven, når man som menneske og kunstner er ved at miste fodfæstet. Hvis man så oven i købet kan høre ham hoste hver nat, et par etager over én, i "the tower of songs", skulle det ikke være så svært at holde fokus…

Jens Unmack: – Mine forædre havde hans Various Positions fra 1984, og vistnok også Recent Songs, samt hans debutalbum. Ung og dum, som jeg var, troede jeg umiddelbart ikke, han kunne noget for mig, når han kunne noget for mine forældre. Jeg overgav mig dog efterhånden, da jeg først kom om bag de cheesy græske dansetrin i Dance Me To The End Of Love og hørte den store begærlige og længselsfulde musik bag de mange vise ord. Fik selv fat i Songs Of Love And Hate, og så var jeg for alvor på. Hans optræden på Roskilde i '85 gjorde også stort indtryk.

Allan Olsen: – Mit første Cohen-indtryk stammer fra det lokale musikbibliotek, hvor vi hang ud og hørte plader. Det var Songs Of Love And Hate-pladen, der var min første. Jeg endte med at stjæle lp'en, bare for at eje den, selvom vi ikke havde grammofon derhjemme.

Lise Westzynthius: – Da Nørlund inviterede mig med på pladen Leonard Cohen – På Danske Læber. Jeg vil ikke sige, jeg kender ham sindssygt indgående – mest fordi jeg ikke hører så meget musik. Det, jeg har hørt, har været meget dragende og utrolig velskrevet. Hvis jeg sådan skulle begynde at lytte til musik, ville han nok være en, jeg ville dykke ned i.

Steen Jørgensen: – I 1971, hvor en veninde introducerede mig. De to første albums. Talrige timer med tekstarkene: "The Stranger Song", "The Master Song", "Sisters of Mercy", samt koncerten i Tivolis koncertsal året efter. Jeg var solgt.

"Old Ideas" udkommer mandag den 30. januar. Læs GAFFAs anmeldelse her og læs et længere interview i GAFFA februar, der er på gaden fredag den 3. februar.

Læs også Torben Holleufers store portrætartikel fra 2008 i GAFFAs artikelsektion.