Nyhed

Meshuggah klar med nyt i marts

Det ekstreme svenske band udgiver "Koloss" den 23. marts

Det svenske metalband Meshuggah udgiver deres nye album "Koloss" den 23. marts i Europa, skriver smnnews.com. Om det nye album siger trommeslager Tomas Haake:

"Som altid forsøger vi at tage vores musik i en lidt ny retning ved hvert album, og med "Koloss" føler vi at det virkelig er lykkedes for os. Organisk brutalitet, indvolde og groove presset sammen på 54 minutters metalliske godbidder, som nok skal undgåes af sarte sjæle", udtaler trommeslageren fra det ekstreme band.

Meshuggah debuterede helt tilbage i 1989 med deres selvbetitlede album. Siden da er det blevet til 13 album med "Alive" fra 2010 som det seneste. Bandet fik deres gennembrud i 1995 med albummet ""Destroy, Erase, Improve", som overraskede med fusionen af døds-, trash- og progressiv metal tilsat enkelte elementer fra jazzen.


 

ANNONCE