One-Eyed Mule udsender medio februar deres fjerde album på bare seks år
One-Eyed Mule har de seneste seks år været et produktivt og hårdtarbejdende band, både på landevejene og i studiet. Americana-bandet udsender mandag den 20. februar opfølgeren til 2010's "Drifting To A Happy Place", der har fået titlen "When Tomorrow Comes".
Drivkraften i bandets sangskrivning har fra starten været at finde ind til et personligt ståsted og udtryk i en genre propfyldt med store personligheder. På "When Tomorrow Comes" gøres dette blandt andet i albummets titelsang, "When Tomorrow Comes", hvor en morgendag beskrives med både "honky-tonks", "Bob Dylan-songs" og "Warhol-ones" . Det er med andre ord et univers der både favner traditionen og det mere moderne, og det er hér, at One-Eyed Mule tager deres udgangspunkt.
One-Eyed Mule har ligesom med det forrige album søgt afsides for at afvikle indspilningerne til det nye album. Sidst var gruppen i Sverige, men denne gang er albummet blev indspillet hen over sommeren i en bjælkehytte i Mols Bjerge i samarbejde med Jens Moss, der både har stået for indspilninger og produktion. Albummet er mikset af Rune Nissen Petersen (Tim Christensen med flere).
Om det seneste album Drifting To A Happy Place" konkluderede GAFFA's anmelder Simon Christensen i sin firestjernede anmeldelse: "Alt i alt beviser det nye materiale, at One-Eyed Mule ikke entydigt behøver at sigte efter det autentiske americana-cut, som Rasmus Dall i forvejen fint udlever med sin personlige frasering, men i stedet kan komme langt med at udvikle de kompositionelle idéer.
Titelsangen fra det nye album er ude som single digitalt nu.