Nyhed

Patti Smith hylder Amy Winehouse i ny sang

Patti Smiths næste album kommer til at indeholde en hyldestsang til Amy Winehouse

Patti Smith skrev i sommer et hyldestdigt til Amy Winehouse, da den britiske sanger døde i juli sidste år. Nu er der sat musik til ordene, og sangen udkommer på Pattis kommende album.

"Den lille sang til Amy voksede stille frem i studiet. Vi var i Electric Lady-studiet for at indspille en helt anden sang. Jeg kom til at sidde og skrive et lille digt til Amy, og min bassist, Tony Shanahan, komponerede et stykke musik, og de to ting passede perfekt sammen," fortæller Patti Smith til Uncut Magazine. 

65-årige Patti Smith albumdebuterede i 1975 med "Horses", og har siden udgivet 10 studiealbum. Senest udgav hun coverpladen "Twelve" i 2007. Derudover er det blandt andet blevet til en større mængde digtsamlinger og andre bøger, blandt andet den National Book Award-belønnede erindringsbog "Just Kids" fra 2010.


Patti Smith er ikke den eneste, der hylder afdøde Amy Winehouse. Tidligere sidste år luftede også Green Day et nummer til ære for Winehouse ved en hemmelig koncert i Californien. Også  Coldplay, M.I.A og Dionne Bromfield har alle sendt sange i retning af den lille mørkhårede stjerne.

 

 


ANNONCE