Nyhed

Vinder af Mighty Fight Night fundet

Københavnske Barricade løb med sejren i metalkonkurrencen Mighty Fight Night

I lørdags var der dækket op til den helt store metalfest i Pumpehuset, hvor Danmarks ældste metalpladeselskab, Mighty Music, afholdt deres årlige konkurrence i tung musik. Vinderen af konkurrencen blev københavnske Barricade, der tog sejren foran Sort Regn og Shaped Like Swans. 

Barricade beskriver selv deres musik som lyden af højttalere der dør, og måske var det netop denne destruktivitet, der fik både dommere og publikum til enstemmigt at kåre københavnerne som kongerne af Might Fight Night. Sikkert er det, at bandet sparkede op under publikum i lørdags med deres kompromisløse hårde rock. 

Barricade kan nu se frem til at skulle spille på dette års Copenhell ligesom de skal spille tre jobs på mindre spillesteder i løbet af foråret. Aftenen havde udover konkurrencen også besøg af sidste års vindere, Contrition.


 

ANNONCE