Nyhed

Rumer aflyser fredagens koncert

Den engelsk-pakistanske sangerinde og sangskriver gæster alligevel ikke København til august

Den engelsk-pakistanske sangerinde og sangskriver Sarah Joyce, bedre kendt som Rumer, udgav sit debutalbum "Seasons Of My Soul" i februar sidste år, til fornemme anmeldelser, blandt andet fem stjerner af GAFFAs Erik Barkman under overskriften "Fornem britisk debut hylder halvfjerdsernes fjerlette soulpop" og sammenligninger med navne som Carpenters og Carole King.

Lige nu er sangerinden højaktuel med opfølgeren "Boys Don't Cry", som GAFFAs Rune Schlosser netop har tildelt fire stjerner, idet han småpoetisk konstaterer at "der er halvfjerdser-pastelfarver synliggjort af et varmt modlys med et nedadskuende blik på Rumers melankolske fortolknings-ekskursion" på spil på den nye plade.

Pladen bliver fulgt op med en turné, der altså også skulle bringe Rumer forbi Store Vega den 3. august. Men nu er koncerten blevet aflyst med logistiske problemer som begrundelse. Desværre for dem som havde glædet sig til koncerten, er der ikke p.t. planer om en erstatningskoncert. Billetter kan refunderes hvor de er købt.


ANNONCE