Giles Martin om afdækningen af George Harrisons efterladte musikalske arkiver, om begrænsningens kunst og om at være søn af den femte Beatle
I maj udkom Early Takes Vol.1, en samling efterladte demooptagelser fra Beatles-guitaristen George Harrison, som døde af cancer i 2001. I spidsen for den arkæologiske indsats i Harrisons omfattende arkiver på landsstedet Friar Park står Giles Martin, søn af "den femte Beatle", produceren George Martin. Her fortæller han om processen, som blev søsat i forbindelse med Martin Scorseses storstilede Harrison-dokumentar fra sidste år og stadig er i fuld gang.
Titlen mere end antyder, at der kommer flere udgivelser i rækken. Kan du afsløre, hvor mange og hvad de vil komme til at indeholde?
Jeg kan forsøge. Vi er kun et lille stykke inde i at afdække musikken. Vi påbegyndte denne proces i forbindelse med Scorsese-filmen, som jeg arbejdede på. Vi kom til et punkt, hvor vi var nødt til at koncentrere os om filmen, og vi var kun omkring måske tredive procent inde i gennemlytningen, da vi havde de spor, vi valgte til pladen. Og dem, vi siden valgte fra, fordi de ikke passede til albummets lyd. Jeg har ingen anelse om, hvor mange flere, der kommer, men der bliver helt sikkert et til.
Selvom I kun er tredive procent inde i materialet må det allerede have været en stor oplevelse at dykke ned i. Har der været nogle overraskelser undervejs?
Ja, og nogle af dem er på albummet. Jeg havde for eksempel aldrig hørt en trio-udgave af "All Things Must Pass" eller "My Sweet Lord" før. Jeg var ikke engang klar over, at George havde været i studiet med Klaus Voorman og Ringo og indspillet materialet. Og vi fandt ting som...Ravi Shankar, der lærer George at spille sitar, og underlige ting; som George der er taget ud på væddeløbsbanen og har optaget lyden af bilerne der kører forbi. Det er virkelig morsomt. Og selvfølgelig var det et stort privilegium at komme ud til Friar Park (godset i Henley-on-Thames, England, hvor George boede med sin familie fra 1970 til sin død, red.) og sidde i hans studie, i hans stol og lytte til hans musik. Og hver dag ville der dukke noget op; en overraskelse viser sig muligvis at være en skuffelse, men det er stadig en overraskelse.
Covernoterne afslører intet om de medvirkende musikere. Du nævnte lige Voorman og Ringo, men hvem er ellers med?
Jamen, jeg ved det helt ærligt ikke, for det eneste vi har er en ubeskrevet bånd-kassette. Problemet med tidlige demoer, tidlige bånd, er at der temmelig ofte – netop fordi de er tidlige demoer – ikke er skrevet noget på dem. Ofte er multispors-båndet bare i en hvid æske, så der er faktisk ikke rigtig nogen, der ved det, før der dukker en op og siger: "Jeg spillede med her".
Læs et længere interview i GAFFAs artikelsektion.
