Nyhed

No Doubt offentliggør udgivelsesdato

Det amerikanske poprockband har arbejdet længe på deres kommende album og kan nu afsløre hvornår det rammer gaden

Som vi tidligere har skrevet på GAFFA.dk, har No Doubt været længe undervejs med deres kommende album. Helt tilbage ved den 3. januar i 2011 skrev guitarist Tom Dumont på gruppens officielle Twitter-side:

"Ferien er slut. 10 nye sange er blevet skrevet. No Doubts 2011-nytårsforsæt: At indspille vores nye album - og vi begynder i dag!"

Samarbejdet mellem rockbandet og producerne blev afsløret, da No Doubt uploadede et billede med overskriften "Dette sker i studiet lige nu" på deres Twitter. Det skrev gigwise.com i juli sidste år.


Billedet viste alle fire medlemmer i No Doubt stående ved en væg i selskab med Major Lazer aka. producerne Switch og Diplo.

Nu har bandet så udsendt en video hvor de fire medlemmer samlet fortæller at det nye album rammer gaden den 25. september. Billboard.com kan fortælle at bandet har lovet at uploade masser af billeder og videoklip i løbet af de næste måneder.

Albummet bliver det første album bandet udgiver siden "Rock Steady" fra 2001. Siden har forsanger Gwen Stefani haft en succesfuld solokarriere, men hun er nu tilbage i No Doubt.


Her kan du se bandets "udgivelsesvideo":

ANNONCE