Backstreet Boys og New Kids On The Block tager på Europaturné, hvor danskerne er med som support
A Friend In London udsender den 16. april singlen "Get Rich In Vegas", der efterfølges af deres selvbetitlede debutalbum sidst i maj. Bandet kan foruden disse nyheder annoncere, at de skal spille support for New Kids On The Block og Backstreet Boys på deres Europaturné, som starter den 21. april og bringer dem til Herning 12. maj.
I anledningen af jobbet som support for de to internationale boybands udsender A Friend In London en ny version af sangen "New Tomorrow", sidste års danske melodi grand prix-vinder, i samarbejde med Howie D fra Backstreet Boys. Den nye version udkommer samtidig med den nye single, altså den 16. april.
A Friend In London blev dannet i 2005, hvor de fire herrer mødte hinanden på Vostrup Efterskole. Gruppen består af Tim Schou, Sebastian Vinther, Aske Damm Bramming og Esben Svane. Sammen vandt de i 2011 Det Danske Melodi Grand Prix og blev nummer fem i Eurovision Song Contest. I år bliver et skelsættende år for bandet, som ud over den forestående turné udgiver debutalbummet "A Friend In London" samt arbejder på nye afsnit til video-føljetonen AFIL TV, hvor der produceres materiale dedikeret de forskellige stop på turnéen.
Turnéplanen er som følger:
Fredag den 21. april, Dublin, Irland O2 Dublin
Mandag den 23. april, Liverpool, UK Echo Arena
Tirsdag den 24. april, Manchester, UK MEN Arena Manchester
Torsdag den 26.april, Newcastle, UK Newcastle Arena
Fredag den 27. april, Birmingham, UK LG Arena Birmingham
Lørdag den 28. april, London, UK O2 Arena
Søndag den 29. april, London, UK O2 Arena
Tirsdag den 1. maj, Rotterdam, Holland, Ahoy Rotterdam
Onsdag den 2. maj, Antwerp, Belgien Sportpaleis
Torsdag den 3. maj, Geneva, Schweiz Geneva Arena
Lørdag den 12. maj, Herning, Danmark Jyske Bank Boxen
Søndag den 13. maj, Malmø, Sverige Malmø Arena
Mandag den 14. maj, Oslo, Norge Oslo Spektrum