Nyhed

Bruce og hans murbrækker begejstrer

Bruce får pæne ord med på vejen fra et nogenlunde enigt anmelderkorps

Bruce Springsteen har begået sit 17. album "Wrecking Ball" og med det kommer anmeldernes uundgåelige smagsdom. Nogle af de mest markante anmeldelser er som følger.

5/6 GAFFA 

4/6 Politiken

5,9/10 Pitchfork 

5/5 Rolling Stone 

8/10 NME 

Først og fremmest skal det fastslås om albummet er godt, og her er de udvalgte anmeldelser mere eller mindre enige. Alle anmelderne har pæne ord til overs og siger generelt, at det klæder den kære Springsteen at være sur på den politiske og økonomiske situation. Som GAFFAs Henrik Friis skriver: "Som Springsteen selv siger: "You never go wrong: Pissed off and rock'n'roll" Den formel virker også denne gang. Der er noget på hjerte. Og hvor højtravende rockmillionærens forsvar for menigmand end virker på papir, har ordene også denne gang afgørende valør, når de kommer ud af bossens mund."

Det lader også til at være konklusionen hos NME's Hamish MacBain, der skriver, at trods det paradoks, at Bruce Springsteen er millionær og ikke har været menigmand i mange år, så er hans tekster stadig troværdige. Kun Ryan Dombal fra Pitchfork har decideret kritik af Springsteen, når han i forbindelse med produktionen skriver: "Der er en trykkende fornemmelse af, at Springsteen og Aniello [Ron Aniello, producer red.] prøver at skjule noget af albummets energiforladte sangskrivning."

Alle anmeldelserne har det til fælles, at de primært handler om det lyriske univers på albummet mere end at berøre selve kompositionerne og instrumenteringen.

I forhold til bagkataloget

Næste spørgsmål en anmelder stiller sig selv, når vedkommende berører en musiker der har udgivet mere end et album er, hvordan er det i forhold til de tidligere udgivelser. Og som det også gælder så mange andre kunstnere er anmelderne gladest for de tidligste ting. Det er også tilfældet ved disse udvalgte anmeldelser. De er enige om at "Wrecking Ball" ikke er Springsteens bedste album, men at det er væsentligt bedre end de to forgængere, "Magic" og "Working on a Dream" fra henholdsvis 2007 og 2009. Også her bliver der lagt vægt på teksterne, hvor Henrik Friis bemærker, at den mere poppede og optimistiske forgænger "Working on a Dream" har måttet vige pladsen for et vredt og depressivt udtryk som klæder Bossen.

Kommentar

Ligesom som Springsteen taler for menigmand, så lader vi her en bruger på rollingstone.com tale for den menige Bruce Springsteen-lytter. Saulius David Polteraitis kommenterer i en sarkastisk tone, at Springsteens anmeldere har for travlt med at uddele stjerner til hans politiske indignation og bliver forblændede, så de ikke kan høre at dette udspil ikke leverer noget nyt, og at det nok ville få en hård medfart hvis der ikke stod Springsteen på omslaget.

Smag og behag er som bekendt forskellig, men det lader til at det professionelle anmelderkorps om ikke andet er nogenlunde enige i dommen.

ANNONCE