Nyhed

Jack White klar med ny single

”Sexteen Saltines” er anden single fra debutalbummet ”Blunderbuss”

Jack White har løftet sløret for anden single fra det kommende soloalbum "Blunderbuss". Singlen "Sixteen Saltines" udkom i dag på Whites hjemmeside, og den følger op på førstesinglen "Love Interruption".

GAFFA kunne i slutningen af januar fortælle, at Jack White var klar med den første single fra det kommende debutalbum som solist, "Blunderbuss". Singlen "Love Interruption" blev udgivet gennem Whites hjemmeside, og den 27. februar udkom vinyl-udgaven af singlen, der også indeholder sangen "Machine Gun Silhouette".  

Debutalbummet "Blunderbuss" er produceret af White selv og indspillet i sit Third Man Studio i Nashville. Om albummet har White udtalt i en pressemeddelelse: "Jeg har udskudt at lave albums under mit eget navn i længere tid, men disse sange føles som om de kun kan blive præsenteret under mit navn. Sangene er skrevet fra bunden, og har intet at gøre med nogen eller noget andet end mit egen udtryk, mine egne farver på mit eget kanvas".

Jack White er bedst kendt som guitaristen, pianisten og forsangeren i The White Stripes sammen med Meg White, som sidste år annoncerede at de gik i opløsning. Foruden The White Stripes er White medlem af de to bands The Raconteurs og The Dead Weather. White er desuden blevet kåret som nummer 17 på Rolling Stones liste over de 100 Bedste Guitarister Igennem Tiderne.

Jack White har været aktiv på musikscenen siden 1990, men udgiver først nu sit debutalbum som solist. "Blunderbuss" udkommer den 23. april og har følgende trackliste:

1. Missing Pieces.

2. Sixteen Saltines.

3. Freedom at 21.

4. Love Interruption.

5. Blunderbuss.

6. Hypocritical Kiss.

7. Weep Themselves to Sleep.

8. I'm Shakin'.

9. Trash Tongue Talker.

10. Hip (Eponymous) Poor Boy.

11. I Guess I Should Go To Sleep.

12. On And On And On

13. Take Me With You When You Go.

Hør den nye single "Sixteen Saltines" og se musikvideoen til førstesinglen "Love Interruption" af Jack White her:

 

ANNONCE