Nyhed

Lianne La Havas til Danmark

Den jazzede upcoming-sangerinde bag hittet “Forget” optræder i DR Koncerthuset

Lianne La Havas har endnu ikke udgivet et album i fuld længde, men er ikke desto mindre blevet kendt over hele verden og også i Danmark. Herhjemme er hun mest kendt for singlen "Forget", der er forløber for hendes kommende album "Lost and Found" og som netop har været Ugens Uundgåelige på P3. 

Den 16. maj giver hun sin første koncert på dansk grund, når hun skal spille DR Koncerthuset op med sin blanding af pop, soul, og jazz.

La Havas har udgivet to ep'er "Lost and Found" fra 2011 og "Forget" fra i år, inden hun udgiver debutalbummet den 9. juli. Hun fik masser af opmærksomhed ovenpå sin optræden i showet "Later with Jools Holland", hvor hun spillede sangen "Age" i en utrolig flot og sikker præstation. I samme show optrådte Bon Iver, der siden hen har haft den 22-årige sangerinde med som opvarmning til flere af sine koncerter i USA. Desuden var hun på GAFFAs bud på hvilke udenlandske navne vi kommer til at høre mere til i år.


Billetter kan købes via GAFFA Live 

Her kan du høre singlen "No Room For Doubt" i en duet med Willy Mason, og nedenunder kan du se hendes optræden i "Jools Holland":


ANNONCE