Nyhed

Lianne La Havas – Et stjerneskud

GAFFA så og interviewede sangerinden på Lille Vega – næste gang bliver det nok i større rammer

Det er – som salige Storm P. sagde – svært at spå, især om fremtiden, men overtegnede sad lidt med følelsen af at opleve et regulært stjernefrø på springet til langt større scener og publikum, end tilfældet var på Lille Vega den 4. december i år. Der var ikke desto mindre udsolgt, og sjældent har jeg hørt et så dedikeret publikum hylde artisten på scenen, så vedvarende og indtrængende, og det var også noget som Lianne og hendes band kunne mærke. Kærligheden gik helt tydeligt begge veje.

For et år siden var britiske Lianne La Havas et ubeskrevet blad. Det ændrede sig sig med et trylleslag ved en tv-optræden hos Later...with Jools Holland, og siden har notabiliteter som Stevie Wonder, John Legend, Bon Iver, John Legend og Prince råbt om kap for at hylde den unge, smukke, og sjældent charmerende, soulsanger, sangskriver og guitarist. 23-årige Lianne er født og opvokset i London, har en græsk far og en jamaicansk mor, og ud over at skrive fine sange, har hun en sikker og luftig stemme og en jazz-inspireret guitarteknik, baseret på enkelt og præcist fingerspil. Der har ikke været meget blæst om Lianne La Havas i de danske medier, selvom debutalbummet dog blev honoreret med fem stjerner i GAFFA, og hendes sang "Forget" var Ugens Uundgåelige i foråret. Men der er i hvert fald 550 danskere, der har opsnappet, at vi her har at gøre med et ganske særligt talent. Lille Vega kunne melde udsolgt, og jeg tvivler på, at der var mange af de fremmødte der gik skuffede hjem. 

Stjernernes stjerne

Men hvor "hypen" herhjemme har været til at overse, har det ikke skortet på international opmærksomhed og omtale for sangerinden og hendes debutalbum "Is Your Love Big Enough?", der så dagens lys i august i år. Allerede inden det udkom blev hun nomineret til såvel BBC Sound of 2012 og til den prestigefyldte Mercury Prize, hun har supportet Bon Iver, og har på det nærmeste ligget i ske med Prince. Eller sagt på en anden måde, "kongen af funk" inviterede hende hjem til sig selv i Minnesota, hvor det både blev til jam-sessions og tid til samtale og fordybelse. Og man forstår hans fascination; udover hendes musikalske kvalifikationer er hun ikke kun smuk, men i besiddelse af en smittende udstråling, som denne skribent oplevede inden koncerten, kort efter Lianne var kommet ud af bruseren. En pige der lever et ganske andet liv i dag, end hun gjorde for et års tid siden:

- Mit liv har ændret sig nærmest totalt. Først og fremmest har jeg virkelig travlt, men det har kun været positivt og sjovt. Jeg har altid ønsket at synge, skrive sange og optræde, og det kan jeg nu. I starten af året var vi fem mennesker af sted i alt på turen og nu kører vi i bus og er mange flere. Nu kan vi bedre folde musikken helt ud end tidligere.

Du er lidt blevet de tunge musikstjerners nye "darling". Du fik blandt andet et telefonopkald fra Minneapolis?

 - Ja, det gjorde sig. Det blev til en god tid med Prince, hjemme hos ham, og jeg vil elske at lave noget ny musik med ham en dag. Jeg har altid været bevidst om ham, men det var først, da jeg som teenager hørte Kiss, at det gik op for mig, hvor stor han er. Den gjorde et enormt indtryk, og for mig lød det som perfekt musik. Han er en virkelig fin fyr, og vi spillede guitar og hørte musik sammen. Han var meget civiliseret, ha, ha, og vi har holdt kontakten lige siden. Da vi sad sammen, lærte han mig en ny guitarakkord, som jeg endte med at bruge på sangen "Elusive" på mit debutalbum. Det fangede han selvfølgelig med det samme og mailede mig omkring det umiddelbart bagefter.

Lære af de store

John Legend aflyste den tour, du skulle have været med på, men du har blandt andet supportet Bon Iver. Føler du nu, at det er på tide at stå frem som hovednavn?

- Jeg har faktisk været rigtig glad for begge dele, jeg elsker bare at spille. Og hvis du er fan af dem, du supporter, som det har været tilfældet for mig, så er det fedt af se dem spille hver aften, gratis, ha, ha. Og så har jeg lært meget, for eksempel af Bon Iver. Han er fantastisk dygtig til både at skabe et stort show og være meget intim og personlig samtidig. Det har inspireret mig meget, da tendensen er, at jeg gradvist spiller større koncerter, men grundlæggende spiller en form for musik, der er velegnet til mindre steder.

Mange har opdaget dig, men hvad er det, de mange der ikke kender dig endnu, har at se frem til?

- Jeg er en singer-songwriter, og så vil jeg sige, at jeg er en soulsanger, der spiller fingerspil på elektrisk guitar - influeret af jazz- og folkguitar. Så synger jeg om mine egne oplevelser, erfaringer fra det virkelige liv. Det lyder vel som.....mig, vil jeg sige. Når du hører pladen, kan du høre hvad jeg kan lide, og hvor sjovt vi har haft det i studiet. Når du kommer til en koncert, kan vi mødes og forbindes på en anden måde.

Det må ha' været et vildt år for dig. Hvad har været det største øjeblik i din bog?

- Først var det utroligt at være på Later... med Jools Holland, som kickstartede det hele. Så hele processen med at skrive sangene, og så var det helt specielt at møde Stevie Wonder - jeg var meget nervøs. Han var "lovely", det føltes, som om han var en slægtning. Han er et smukt menneske, han har en særlig energi, og så var han helt nede på jorden.

Alder

For alle drenge, der har rundet et par af de skarpe er der en flig af håb at hente endnu. På sangen "Age" (efter denne skribents mening Liannes stærkeste kort) kvidrer sangfuglen først, at hun er til yngre mænd, men stiller sig senere tilfreds med, at hun har én, der er gammel nok til at være hendes far, så længe han gør hvad hun siger. Prince mente eller håbede i første omgang, at den var skrevet til ham, men det var altså ikke tilfældet?

- Næh, men det er en rigtig historie. Den handler om min kæreste, selvom han rent teknisk ikke er gammel nok til at være min far, ha, ha. Men vi er på samme bølgelængde. I det hele taget skriver jeg om, hvad der sker omkring mig og bruger musik som min metode til at bearbejde mit liv på.

Der har været rigtig mange stærke britiske sangerinder de senere år - for eksempel Duffy, Jessie J., Amy Winehouse, Emelie Sandé og Adele. Er det en slags inspiration, eller er det nærmere sådan, at du føler, at alle pladser er optaget?

- Jeg synes kun, at det er inspirerende, at der er mange talentfulde sangerinder fra UK, og der føles godt, at de har fået den anerkendelse. De har ramt en særlig tone.

Jeg har læst, at Adele egentlig ville have været talentspejder (A&R)?

- Det ville jeg bestemt heller ikke have noget imod.

Amy Winehouse

Hvad var din reaktion, da du hørte om Amy Winehouse tragiske dødsfald?

- Jeg var totalt chokeret. Hun var en af mine absolutte favoritter, det var utroligt at være vidne til hendes talent og se, hvor meget hun evnede at give af sig selv. Jeg, og rigtig mange andre unge piger, kunne relatere til hende på grund af det stærke, personlige udtryk hun havde i sin stemme. Det er et enormt tab, at hun ikke er her mere. 

Jeg så hende i Texas i 2007, og dér var hun langt væk. Du ligner hende lidt i en yngre, pæn, livsglad version uden sømandstatoveringer. Hendes udtryk var meget sort, hvor du virker let og glad. Er du det?

- Generelt, ja, det vil jeg sige, selvom alle mennesker har deres "ups and downs". 

2012 er snart overstået, hvad har rykket for dig musikalsk ud over din egen karriere?

- Den er svær. Jeg kan virkelig godt lide Jessie Ware, hun er en veninde og har gjort det rigtig godt. Så er der en sang fra fortiden som bliver ved med at dukke op, som altid får mig i gang. Det er "Try Sleeping With a Broken Heart" med Alicia Keys. 

Det har tidligere været lidt af en regel, at britiske kunstnere har haft det svært i USA, men det ser ud som, at det er ved at ændre sig. Er det dit store mål?

- Jeg synes ikke, at jeg skal stoppe ved Amerika, jeg vil gerne prøve at gøre det godt i hele verden. Jeg vil gerne lave flere plader og håber, at jeg gradvist er i stand til at bygge mig selv op som artist. Det er sjovt at turnere rundt og se, hvordan publikum reagerer forskelligt. For eksempel i L.A.: Her kender alle teksterne, de er meget selvsikre, og koncerterne er generelt højere. I England lytter de, men kommer der bare én sang, de ikke kan lide, stryger de direkte op i baren efter øl, ha, ha.

Okay, husk at blive hængende længe, så vi kan nyde din musik fremover.

- Tusind tak, det vil jeg så gøre.

ANNONCE