Malrun gennemgår deres nye album sang for sang

Den aarhusianske metalgruppe Malrun udsender i dag deres andet album, "The Empty Frame", opfølgeren til den to år gamle debut "Beauty in Chaos." Det nye album er produceret, mikset og mastereret af den meget erfarne metalproducer Jacob Hansen, som tidligere har arbejdet med blandt andre Mercenary, Amaranthe og Volbeat.

Albummet har netop fået en pæn firstjernet anmeldelse af GAFFAs Keld Rud, der blandt andet skriver: "Hvis Carpark North spillede metal ville de muligvis lyde som deres medbysbørn i Malrun, der på deres andet album igen leverer numre skåret efter sangskrivningsbiblens gyldne snit. Fokus er på at parre dræberriff og rytmer med et effektfuldt omkvæd i kompakte arrangementer. Hvor svært kan det være?"

I anledning af udgivelsen har vi givet ordet til forsanger Jacob Løbner, der her gennemgår hele det nye album, sang for sang:

Face of the Unknown
Instrumentalt nummer med mørke og episke guitarharmonier, der introducerer stemningen og det lydmæssige landskab for albummet. Nummeret vil givetvis fremadrettet også fungere som stemningsåbner til Malrun-koncerter.

Shadowborn
Aggressivt og mørkt nummer, der kickstarter albummet og viser Malruns nye mere metalinspirerede tilgang til sangskrivningen. Sangen handler om ikke at passe ind og dét at længes efter noget andet og mere - uden helt at forstå hvad. Astrofysikkens mysticisme omkring "Dark Matter" anvendes som symbol på længslen efter en anderledes verden, hvor tingene er vendt på hovedet: "Pull me to the other side..." Der er også klare elementer af drømmende naivitet og eskapisme i sangen.

Moving into Fear
Albummets første single. Et nummer der i høj grad indkapsler Malruns musik i ét; der er både metallisk tyngde og kraft og samtidig masser af catchy rocket melodi i både vokal og guitar samt et stærkt omkvæd. Nummeret indeholder også et af albummets eksempler på lækre soli fra guitarist Patrick Nybroe. Sangen handler om ikke at lade sig begrænse som menneske af egen frygt, samt om at bevare håbet omkring forandring til det bedre: "Never more passionate than when the hope is strong". Pointen er at turde konfrontere sine egne indre dæmoner: "Facing demons that you let in for all those years. Don't let them be your thorns, try to grap them by their horns, and kick them where it hurts".

New Blood
Et melodisk tilgængeligt nummer med mainstream appeal. Sangen handler om det konstante fix alle synes at jage nu om dage for hele tiden at opleve nye spændende ting, der helst skal være vildere og vildere, så vi rigtig kan føle vi lever. Bagsiden af medaljen er så, at hele den brug-og-smid-væk kultur vi også rent interpersonelt har opbygget nemt fører til menneskelig fremmedgørelse, hvor vi reduceres til eksterne beskuere af vores eget uvedkommende reality show : "I see you, here from my kingdom of shadows".

Sink Forever Down
Albummets primære ballade, men ikke på en sukkeragtig måde, tværtimod, nummeret er relativt mørkt og specielt, men med et stærkt og stort omkvæd. Der er krydret både med strygere, og i versene også med et keltisk strengeinstrument der skaber en følelse af noget fremmedartet. Sangen handler om den hårde triste erkendelse af tab og en forlist relation. Ikke på en klynkende måde, men som en objektiv halvkynisk anerkendelse at tingenes gang og livets realiteter: "Burn the goddamn bridges, set them all alight. Let us sink forever down, and wash away the pain". Sangen rummer også en accept af det følelsesmæssige mørke der følger efter tab: "Close your eyes and let it go now, take a deep breath and release. Bid the emptiness inside, let it welcome and surround you, it's alright".

Strip Show of An Angel
Et rocket nummer med gang i den fra først til slut, og samtidig et eksempel på min hang til ind i mellem at indarbejde humor og sex i mine ellers normalt relativt dystre tekster. Nummeret handler om en mands (formentlig blot humoristiske) aftenbøn om et himmelsk strip show, og til hans store overraskelse bliver en engel (ned)kommanderet til jorden for at opfylde hans bøn. Den stakkels mand i wife beater og hjemmetøfler er ved at få hjertestop, da han udsættes for et overjordisk strip show fra engel, der er mere hot end et dødeligt hjerte kan klare: "Longest heels in Heaven, even Hell won't sell 'em.."

The Iron March
Et interessant metalnummer der indeholder store stemningsskrift, catchy vokal, og en outro der mest af alt leder tankerne hen på marchlyde fra harniskklædte tropper på plyndringstogt. Sangen handler om det at tilpasse sig de skiftende omstændigheder man møder på sin vej, for derved at undgå at blive skyllet væk i livets ubarmhjertige tsunami af tilfældigheder. Det er et slag imod determinisme og et hep hey for cause and effect: "Here one moment, gone the next. Certainty is but a lie. There is nothing out there to suppress the fear". Nummeret sparker i det hele taget maksimal røv live, så det skal opleves til en Malrun-koncert.

Bloody Mary
Albummets andet humoristiske indslag. Et kick ass nummer der blander metal og tilgængelig rock med smæk på. Nummeret bruger en del såkaldt "bøllekor", hvor hele bandet, inkl. producer Jacob Hansen, har medvirket i fællesskab ved at skrige lungerne i smadder på én gang. Nummeret kører et underliggende boksetema, som symbol på den kamp den desperate naive hovedperson (Bloody Mary) kæmper for at blive set og hørt, samt for at opnå de famøse 15 minutes of fame, koste hvad det vil, og med den udnyttelse det så fører med sig: "Those drinks aren't for free now honey. Take it all the way, Bloody Mary". For nyligt nævnte en musikjournalist for mig at hende pigen fra "Strip show of an angel" gad han godt møde, og hende pigen fra "Bloody Mary" havde han allerede mødt. Sjov bemærkning, og nok også ret rammende.

Into the Sun
Et ganske komplekst nummer med masser af kompleks guitarlir blandet med en straight forward vokalmelodi. Outroen i dette nummer er et af albummets eksempler på at Malrun også har ladet sig inspirere en smule af den nyere djent-genre (læs: Periphery, Tesseract etc.), om end det bruges på Malruns egen mere rockede måde. Sangen handler om den naive tro på egne evner, og en nærmest hybris-nemesis-agtig tilgang dertil, symboliseret ved billedet på at bevæge sig mod solen (lidt a la Ikaros). Det handler samtidig om det foruroligende og skrækindjagende moment når egen dødelighed pludselig erkendes: "Impervious to the flame…….fuck!"  

The Lyapunov Exponent
Et nummer med et vuggende og tungt grundriff, og nogle ret anderledes stemningsskift undervejs, som fører hen i et episk og nærmest drømmende slutstykke. Nummeret handler igen om indflydelsen/påvirkningen af livets tilfældigheder, der kan slå enhver plan ud af kurs, men indeholder i høj grad også et livsfilosofisk budskab om at gribe de muligheder livet tilbyder, når forandring finder sted, i stedet for at se det som et problem. Teksten er inspireret af kaosteorien, og som symbol derpå bruges den russiske matematiker Lyapunov, der lidt simplificeret fortalt prøvede at lave en formel til beskrivelse af kaos.

Pariah
Albummets anden (og måske mere klassisk opbyggede) ballade. Nummeret giver lytteren et velfortjent pusterum fra de ellers meget energiske numre, og musikken skaber rum og plads til refleksion og fokus på de store følelser. Sangen handler om melankolsk tristhed over forliste relationer, men også en afklarethed omkring den forandring det indebærer, og ikke mindst en nyopnået erkendelse af at forandringer først og fremmest skal komme indefra: "At the Abyss we falter, finding the will to alter, I know now. This time I'll take my chances, and let time conquer circumstances, I know now…"

Take It To The Grave
En ristet med det hele kan man sige. Den har en smule af de forskellige elementer vi arbejder med hen over albummet. Sangen handler om de dybe hemmeligheder, vi hellere tager med i graven end løfter sløret for: "There's no chance in hell that I'm ever gonna share those words, I'll take it with me to the grave".

Yoke of Stone
Den store albumlukker og nok første nummer nogensinde hvor Malrun for alvor har ladet musikken vandre 100 % derudad uanset at nummeret så endte med at blive cirka otte minutter langt. Og resultatet er blevet ret godt, synes jeg. Det er albummets mest aggressive metalnummer, men med mange indbyggede stemningsskrift og stor forskel undervejs i dynamik. Omkvædsvokalen har en underlig næsten Balkanagtig skævhed, der på en eller anden måde passer godt ind. Sangen handler om et eksplosionsagtigt vredesudbrud. Efter at have fundet sig i alt for meget i alt for lang tid, så er tiden kommet til at gøre kort proces, no mercy, enough is enough. Det er dejligt befriende med dette udbrud på albummet, for man er helt udtømt for energi til sidst, og det passer så ganske godt med den episk drømmende instrumentale outro som nummeret slutter af med inden albummet fader helt ud, og man som lytter dermed afslutter hele den varierede rejse, som albummet samlet set er.   

Hør en teaser for det nye album: