Nyhed

Peter Dolving forlader The Haunted

Forsangeren i det svenske metalband har valgt at forlade gruppen permanent

I forgårs kunne det svenske metalband The Haunted meddele, at forsangeren Peter Dolving forlader bandet. "Peter har besluttet at forlade The Haunted permanent," fortalte gruppen på sin officielle Facebook-side. Nærmere information omkring bruddet har medlemmerne ikke tilføjet.

De resterende medlemmer af The Haunted, Anders Björler, Jonas Björler, Patrik Jensen og Per Möller Jensen, har ikke mere at tilføje til Dolvings udgang, men vil vende tilbage med nærmere information og forklarer, at de "bare ønskede at stoppe alle rygterne, som svirrede".

The Haunted blev dannet i 1996 og bestod oprindeligt af Patrik Jensen, Jonas Björler, Adrian Erlandsson, Anders Björler og Peter Dolving. Deres selvbetitlede debutalbum udkom i 1998, hvor Dolving kort tid efter forlod bandet, men han vendte tilbage i 2003. I mellemtiden har Marco Aro ageret forsanger i gruppen. I alt har bandet udgivet syv album, senest i 2011 med "Unseen".


For nylig arbejdede Dolving sammen med gruppen Rosvo, hvor han medvirker i musikvideoen til "Seasick". 

ANNONCE