Nyhed

Se Kate Perry i 3D

Den sukkersøde popsangerinde indtager hovedrollen i sin egen 3D-film

Den dobbeltplatinsælgende sangerinde Katy Perry har for nylig offentliggjort, at 2010's hitalbum "Teenage Dream" vil blive genudgivet den 26. marts med titlen "Teenage Dream: The Complete Confection". Katy Perry har haft adskillige hitsingler, men huskes nok bedst for 2008-hittet "I Kissed a Girl"

Og nu skal hun så oven i købet være filmstjerne i en film der i format meget kommer til at minde om Justin Biebers "Never Say Never". Men Perrys film bliver i 3D og er blevet opkaldt efter hendes seneste single "Part of Me", der udkom for en lille måned siden. Projektet er en koncertfilm, der dels vil omhandle hendes seneste verdensturné, dels forskellige indspilningsprocesser.

Perry skrev i en update på Twitter, at hendes film udkommer til sommer via filmselskabet Paramount. Titlen bliver "Katy Perry: Part of Me".


Perry udtalte også for nylig til MTV, at hun allerede har ideer til sine to næste album, og at hun bare venter på at se hvad verden har lyst til, og hvad hun selv har brug for at lave.

Hør singlen "Part of Me":


ANNONCE