Nyhed

Spleen United-sanger underviser i elektronisk musik

Bjarke Niemann fra Spleen United gæster Performers House i Silkeborg

Elever på højskolen Performers House i Silkeborg får mulighed for at lære fra en succesfuld og aktuel musiker, når Spleen United på onsdag til torsdag gæster byen. Sangeren og musikeren Bjarke Niemann gæste-underviser nemlig på linjen for elektronisk musik. Det sker i forbindelse med Spleen Uniteds koncert på Performers House, torsdag den 8. marts.

Stefan Kvamm, leder af elektronisk linje på Performers House siger: "Bjarke er med på at komme en dag forinden koncerten og åbne nogle af projekterne fra den nye plade og lade os andre se og forstå produktionerne. Jeg er selv, ligesom mange andre på skolen, kæmpe Spleen-fan og glæder mig til at dykke ned i sange og lyde."

Koncerten er en del af Spleen Uniteds turné, oven på udgivelsen af deres tredje album "School of Euphoria" i januar. GAFFAs anmelder Michael José Gonzalez gav albummet fem stjerner og skrev blandt andet: "Spleen har valgt at gå den elektroniske planke helt ud med et gennemført, helstøbt og uregerligt album, der trækker lytteren rundt i en vidunderligt farverig manege af aggressive beats, elegant sangskrivning og pågående hooks."


Elektronisk Musik på Højskolen Performers House ledes af Jakob Meyland (Visti & Meyland) og Stefan Kvamm. Tjek mere her:

Billetter til koncerten i Silkeborg koster 80 kr. i forsalg og købes her:

Lyt til Spleen Uniteds single "Days of Thunder" her:


ANNONCE