Nyhed

Mercury Prize er uddelt

Debutanterne Alt-J vinder den prestigefyldte britiske musikpris

Den prestigefyldte britiske musikpris Mercury Prize, som hvert år kårer det bedste album i Storbritannien og Irland, fejrede i går den 1. november prisceremonien i London. Vinderen af prisen blev indiepop-bandet Alt-J med debutalbummet "An Awesome Wave".

Det anmelderroste album kom på gaden i maj, og der kan nu forventes et boost i albumsalget på grund af den ekstra opmærksomhed, der følger med, når et band eller en kunstner vinder den prestigefyldte pris. Desuden modtager Alt-J en pengepris på 20.000 pund (186.000 kroner).

Richard Hawley, Plan B og Django Django var også mulige kandidater til at modtage Mercury Prize 2012.


Primal Scream blev den første vinder af Mercury Prize med albummet "Screamadelica" i 1992. Sidste år vandt PJ Harvey den prestigefyldte Mercury Prize for sit album "Let England Shake", og hun er i dag den eneste kunstner, der har vundet den prestigefyldte pris to gange. Tidligere vindere er blandt andre Suede i 1993 for albummet "Suede", Franz Ferdinand i 2004 for "Franz Ferdinand", Arctic Monkeys i 2006 for "Whatever People Say I Am, That's What I'm Not" og The xx i 2010 for albummet "XX".

Lyt til Alt-J herunder og se en pressekonference med dem:



NME - Alt-J's Winner's Press Conference - Mercury Prize 2012 on MUZU.TV.

ANNONCE