Nyhed

Dry the River kommer til Danmark

Det engelske band gæster Aarhus og København i slutningen af året

Fans af Dry the River kan begynde at glæde sig til den 29. november og 1. december, hvor det Londonbaserede band bestående af Peter Liddle, Matthew Taylor, Jon Warren, Scott Miller og Will Harvey gæster henholdvis Aarhus og København. Danmark havde tidligere i år besøg af bandet, da de spillede på sommerens Roskilde Festival, hvor GAFFAs Finn. P. Madsen gav middagskoncerten fire ud af seks stjerner.

Dry the River henter deres inspiration hos store navne som Neil Young og Bruce Springsteen, men også fra nyere navne som Devendra Banhart og Neutral Milk Hotel. De er blevet sammenlignet med en anden ny engelsk sensation, nemlig Mumford & Sons. I forbindelse med debutudspillet "Shallow Bed" kvitterede GAFFAs Pelle Sonne Lohmann med fire ud af seks stjerner under overskriften "Tyst såvel som pompøs folk i ånden fra Mumford & Sons".

Dry the River spiller på Radar ved Godsbanen i Aarhus den 29. november klokken 20.00 og på Beta i København den 1. december klokken 22.00. Billetter kan købes via GAFFA Live.


ANNONCE